Annonce
Alarm 112

Tyve klippede gitterport op: Stjal 150 liter gas

Det tog ukendte gerningsmænd 17 minutter at snuppe 15 gasflasker fra en virksomhed på Nordre Ringvej. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Fredericia: Mellem torsdag klokken 21.30 og 21.47 er en virksomhed på Nordre Ringvej blevet 15 gasflasker fattigere. Det fremgår af politiets døgnrapport mandag.

Indbruddet blev først anmeldt op ad formiddagen fredag, og det er formentlig blevet opdaget ved at gennemgå noget overvågning.

Tyvene er kommet ind på virksomhedens område ved at klippe en gitterport op. Fra stedet forsvandt 15 stk 10 liters gasflasker.

En computer forsvandt fra en virksomhed på Håndværkervej søndag aften klokken 23.05.

Her brød en indbrudstyv hoveddøren op. Der er ikke oplysninger om yderligere stjålne effekter.

Natten til mandag, klokken 3.54, standsede en patrulje en mandlig bilist i Danmarksstræde. Det viste sig, at den 20-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, var påvirket af stoffet. Det blev han sigtet for.

En 32-årig mand blev ligeledes sigtet – dog for at køre bil uden at have førerret til sådan en. Manden er ikke lokal, og han blev standset søndag klokken 16.15 på Vejlevej.

På Fynsgade søndag klokken 15.36 var det en lokal 23-årig mand, der blev standset i en bil. Han var frakendt kørekortet. Det er han nu sigtet for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce