Annonce
Middelfart

Tyve stjal 87-årige Togos elscooter: Nu kan han ikke forlade sit hjem – det er en katastrofe

Togo Peter Esben Jensen har fået stjålet sin sorte elscooter, fortæller han. Billedet er af en anden elscooter. Arkivfoto: Kim Rune
Togo Peter Esben Jensen har fået stjålet sin elscooter, hvilket har store konsekvenser for den 87-årige, der nu ikke kan forlade sit hjem.

Middelfart: Søndag morgen vågnede Togo Peter Esben Jensen op til en meget ubehagelig overraskelse.

Hans elscooter stod nemlig ikke længere parkeret ude foran hans hjem i Frederiksgade i Middelfart. Han mistænker, at den er blevet stjålet i løbet af natten.

Tyveriet af elscooteren har store konsekvenser for den 87-årige, der er et kendt ansigt i byen efter at have fejet byens gader gennem mange år.

- Det er i høj grad ikke så godt, fordi jeg kan jo ikke gå. Så elscooteren er absolut nødvendig for, at jeg kan komme rundt, understreger Togo Peter Esben Jensen.

Han meldte straks tyveriet til politiet, som han håber finder frem til de skyldige. Om det lykkes, ved Togo Peter Esben Jensen ikke. Dermed ved han heller ikke, om hans elscooter nogensinde kommer tilbage til ham, hvorfor han er nødt til at handle nu, så han igen vil kunne forlade sit hjem på egen hånd.

- Det er en katastrofe for mig. Den er umulig at undvære, fordi jeg kan ikke komme ud herfra. Derfor får jeg fat i Lindebjerg i morgen (mandag, RED), så må jeg købe en ny, siger Togo Peter Esben Jensen.

Linebjerg var også den forretning, hvor hans nu stjålne elscooter var købt.

Annonce

Signalement af scooteren

Togo Peter Esben Jensen oplyser, at hans stjålne elscooter var sort og havde fire hjul.

Hvis nogen har set den eller på anden vis har informationer, der kan føre frem til, at Togo Peter Esben Jensen kan få sin elscooter tilbage, og gerningsmændende kan få deres straf, skal man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Åbnede under corona-nedlukning: Indisk restaurant er kommet godt fra start

112 For abonnenter

Pistol blev brugt ved drabet i Korskærparken: To mænd idømt flere års fængsel for våbenbesiddelse

112

Efter sammenstød - passager måtte tjekkes

Annonce