Annonce
112

Tyve stjal båd, snuppede motor - og båden udbrændte

Politiet var i røret, mens en båd blev stjålet fra Damsbovej. Foto: Palle Herløv
En mand ringede og anmeldte et båd-tyveri, mens det var i gang. Det endte med en eftersøgning i løbet af natten, men båden blev fundet udbrændt ved ammoniakhavnen. Motoren var fjernet.

Fredericia: Et opkald til politiet klokken 00.59 blev indledningen til en længere aktion natten til tirsdag.

En mand på Damsbovej ringede og fortalte, at tyve var ved at stjæle hans båd og trailer.

- Mens vi havde ham i røret, kørte de af sted med båden, fortæller Ole Eckholdt fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet kørte rundt i området og ledte efter en lukket kassevogn, og klokken 02.49 kom så meldingen om, at der var udbrudt brand i en båd ved den gamle ammoniakhavn under Lillebæltsbroen.

- Det var mandens båd, der var brudt i brand, og traileren var også næsten udbrændt. Dog manglede motoren til båden, så den må de jo have afmonteret, fortæller Ole Eckholdt.

Lidt senere på natten fandt politiet bilen på en adresse, som Ole Eckholdt på nuværende tidspunkt ikke ønsker at afsløre. Bilen var låst, men man kunne skimte en motor via vinduet.

Politifolkene tog bilen ind til nærmere undersøgelse, og næste opgave bliver at finde ud af, hvem der kørte bilen.

Annonce

Båden var overtændt

Trekantbrand blev kaldt ud for at slukke branden ved den gamle ammoniakhavn på Nyhavevej.

I første omgang lød meldingen til Trekantbrand, at der var gået ild i en bil. Men det var altså en båd, der stod på havneområdet og brændte, og ilden blev slukket af brandfolkene.

- Den var fuldt overtændt, da vi kom frem. Det var en glasfiberbåd med 70 liter benzin. Man kan ikke nå at redde så meget, men vi fik den slukket, inden den gik igennem bunden på båden, siger Ulrik Strehle fra Trekantbrand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tillidsmand: Det handler om borgernes sikkerhed

112

Brandfolk kører i gamle biler, og nu skal der måske spares endnu mere

112 For abonnenter

Beredskabsinspektør siger stop: Nu kan der ikke spares mere i TrekantBrand

Annonce