Annonce
Danmark

Ud af Danmark - det sker der med dem, der ikke opnår flygtningestatus

Det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård ved Ikast er Udrejsecenter for afviste asylansøgere, og og udlændinge, der er dømt til udvisning. Der lægges op til, at de kriminelle af dem fremover bo på øen Lindholm. Scanpix/Henning Bagger/scanpix/

Få her overblikket over, hvad der sker med dem, der ikke opnår flygtningestatus i Danmark:

Annonce

1. Beskyttelse

For at opnå asyl, skal man være truet og have krav på beskyttelse efter de internationale konventioner. Det kræver, at der er vægtige grunde til at tro, at der er en reel risiko for, at asylsøgeren vil blive udsat for forfølgelse og overgreb fra myndighederne eller grupper, som myndighederne ikke kan eller vil yde beskyttelse imod, hvis vedkommende vender hjem til sit eget land. I årets første 10 måneder opnåede 58 procent af ansøgerne asyl i Danmark. Resten bliver i princippet sendt ud af landet igen, men så enkelt er det ikke.

2. Frivilligt farvel

De fleste af asylansøgerne forlader frivilligt landet, når deres asylansøgning bliver afvist. I perioder er de blevet tilbudt en kontant belønning for at rejse. Der er dog en voksende gruppe, som nægter at forlade landet frivilligt, og de hører herefter under Rigspolitiet og bor på særlige centre. De kan blive pålagt "motivationsfremmende" foranstaltninger, som reelt handler om at afskære dem fra et normalt liv. De bliver typisk flyttet til udrejsecenter Sjælsmark eller Kærshovedgård, bliver frataget deres lommepenge og mister muligheden for at deltage i skole eller praktik. De kan til gengæld blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.

3. Sidste stop

Hvis afviste asylansøgere ikke samarbejder med myndighederne om at rejse hjem, flyttes de til et af de to udrejsecentre. Familier placeres i Udrejsecenter Sjælsmark ved Blovstrød på Sjælland, mens de enlige flytter ind på Kærshovedgård i nærheden af Ikast. En del af dem, der bliver siddende i centrene, kan ikke tvangshjemsendes, fordi deres hjemlande ikke vil tage imod dem. Det gælder for eksempel i Irak og Iran. Ifølge Rigspolitiet er der lige nu 1128 afviste asylansøgere i landet.

4. På en øde ø

Regeringen og DF's finanslovsudspil lægger op til at samle de mest problematiske afviste asylansøgere på et nyt udrejsecenter på øen Lindholm. Det er for eksempel dem, der har skabt problemer i lokalområdet omkring udrejsecentrene. De, der er dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven, knivloven eller loven om euforiserende stoffer. Planen er, at de anbringes på øen sammen med andre udlændinge, som er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed. Der var 31. oktober 239 indkvarterede på Udrejsecenter Kærshovedgård, heraf var de 154 afviste asylansøgere. På Sjælsmark var der 270 indkvarteret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce