Annonce
Danmark

Uddannelsesloftet er fortid: - Det skaber mere valgfrihed for de studerende og letter presset markant

Uddannelsesloftet er blevet sløjfet som følge af ny finanslov. Det vækker stor begejstring hos formanden for Danske Studerendes Fællesråd, hos Radikale Venstres uddannelsesordfører og en sygeplejerskestuderende, der ellers ville være kommet i klemme. Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix.
Uddannelsesloftet har fået meget kritik og skabt massiv medieomtale, men nu bliver det skrottet. Det sker efter den nye finanslovsaftale er kommet på plads imellem regeringen, støttepartierne og Alternativet.

Uddannelse: Uddannelsesloftet skal væk. Det fremgår af den nye finanslov for næste år. Studerende på videregående uddannelser kan derfor atter fortsætte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, når de for eksempel er blevet bachelor. Selve afskaffelsen af uddannelsesloftet træder endegyldigt i kraft til næste sommer, hvor dobbeltuddannelse igen bliver muligt. Dermed forsvinder den tidligere karensperiode på seks år, som har været med til at sætte mange studerendes studieønsker på standby.

Hos formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, er det et stort skridt i den rigtige retning og afslutningen på mange års kamp mod det tidligere loft:

- Vi er rigtig, rigtig glade for afskaffelsen. Det er en stor sejr for vores studerende. Vi har kæmpet mod loftet siden dag et og har altid ment, at det var en dårlig ide at begrænse de unges uddannelsesvalg og frihed. Det er en forkert måde at tænke på, når man sætter et loft over viden.

- Loftet havde en stærk signalværdi, som har påvirket mange unge mennesker til at tro, at uddannelsesvalg er noget endegyldigt, hvor man død og pine skulle ramme rigtigt første gang.

Hvad har i gjort for at presse på beslutningen om en fjernelse af loftet?

- Vi har afholdt et væld af større demonstrationer foran Christiansborg, arrangeret mindre aktioner rundt omkring i København, indsendt læserbreve og ikke mindst fået succes med at indsamle 50.000 underskrifter, så det kunne komme på den politiske dagsorden. Det har uden tvivl været afgørende for udviklingen i sagen og det er vi stolte af.

Johan Hedegaard Jørgensen fra DSF ser derfor lyst på fremtiden, hvor den enkelte studerende får mere tid til omtanke:

- Det skaber mere valgfrihed for de studerende og letter presset markant, så de ikke føler sig tvunget ud i uddannelsesvalg, siger han afslutningsvis.

Annonce

- Jeg er simpelthen overlykkelig

Line Bilgrav Nisgaard på 25 år studerer til dagligt til sygeplejerske på sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og bliver færdiguddannet til sommer. Hun har hele tiden gået med planen om, at skulle læse medicin efterfølgende, men uddannelsesloftet blokerede for det ønske, da der i så fald ville være tale om dobbeltuddannelse. Men efter den nye finanslov for 2020 er kommet på plads, har det vendt op og ned på Line Bilgrav Nisgaards hverdag. Nu kan hun fortsat gå efter drømmekombinationen af uddannelser:

- Jeg er simpelthen overlykkelig. Min sygeplejerskeuddannelse bliver nu adgangsgivende og det betyder, at jeg nu endelig kan komme til at læse medicin på Aarhus Universitet til næste sommer.

Uddannelsesloftet har været den evige sten i skoen i mange år for Line Bilgrav Nisgaard og har tit vækket bekymring, men nu kan hun altså med ro i sindet fortsætte sin uddannelsesrejse:

- Det har fjernet et kæmpe stort pres og nu kan jeg se frem til, at få min drøm til at gå i opfyldelse. Det er så fedt, at politikerne har lyttet til befolkningen.

En værdipolitisk kamp

Uddannelsesloftet blev en realitet for godt og vel tre år siden i 2016. Året efter blev den justeret, så man kunne starte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau efter seks år. Radikale Venstre har hele tiden været imod loftet. Står det til deres uddannelsesordfører, Katrine Robsø (RV), er det derfor svært at holde begejstringen tilbage i dag:

- Vi er meget glade for at uddannelsesloftet er blevet afskaffet. Det har været en lang kamp at få trumfet en af vores store mærkesager igennem, men nu er det endelig lykkedes.

Ifølge Katrine Robsø (RV) vil det skabe bedre forudsætninger for de studerende på de videregående uddannelser, som nu får mere frihed til at vælge blandt de mange uddannelser:

- Det vil klart lette trykket på de studerende, som nu får muligheden for at vælge mere frit. De skal ikke partout vide, hvad de skal bruge resten af livet på og træffe hurtige beslutninger på grund af pres fra uddannelsessystemet. Det ser vi meget positivt på, afslutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fredericias borgmester er uenig med kolleger: Analyse af ny forbindelse over bil-bebyrdet Lillebælt må vente

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce