Annonce
Trekantområdet

Uden fest blev skibet sat i søen for at overleve

Vikingeskibet Jelling Orm har nu 30-års jubilæum og blev sat i Fårup Sø fredag 24. april uden fest på grund af coronavirus. Foto: Mette Mørk
Selv om coronavirus har forhindret den store fejring af Jelling Orms 30-års jubilæum, blev den i weekenden blev sat i Fårup Sø. For det er i vandet, den trives bedst.
Annonce

Skovdallund: Siden grundlovsdag i 1990 har det været en forårstradition at sætte vikingeskibet Jelling Orm i Fårup Sø.

Denne tradition blev i weekenden vedligeholdt. Det var dog langt fra på den måde, som bestyrelsen i Skibslauget Jelling Orm oprindeligt havde planlagt.

Det er nemlig vikingeskibets 30-års jubilæum i år, så der var lagt an til fest, taler og underholdning for hele familien til den årlige søsætning.

Men så kom coronavirus, og ja, så er det svært at gennemføre sådan et arrangement i øjeblikket.

Det kan ikke tåle at ligge på land i alt for mange måneder, da det er bygget af træ. Derfor vil det slå store revner, når det tørrer og trækker sig sammen. Det er allerede noget, vi har problemer med i forvejen, så vi har valgt at sætte skibet i søen nu, for at det ikke skal gå i stykker.

Peder Marius Jørgensen, formand for Skibslauget Jelling Orm

Annonce

Synker til bunds

Situationen forhindrede dog ikke, at skibet kunne sættes i søen fredag eftermiddag. Ikke fordi det er planen, at skibet skal ud at sejle foreløbigt, men fordi det har det bedst med at være i vand.

Det forklarer Peder Marius Jørgensen, der er formand for Skibslauget Jelling Orm.

- Hvert år tager vi skibet op i efteråret, og kører det i vinterhi. Men det kan ikke tåle at ligge på land i alt for mange måneder, da det er bygget af træ. Derfor vil det slå store revner, når det tørrer og trækker sig sammen. Det er allerede noget, vi har problemer med i forvejen, så vi har valgt at sætte skibet i søen nu, for at det ikke skal gå i stykker, siger Peder Marius Jørgensen.

Revner kan vikingeskibet dog ikke helt undgå. Det betyder også, at hvert år, når det sættes i søen, synker det til bunds.

- Det kan ikke undgås, at skibet vil trække vand ind. Derfor starter vi altid med at søsætte skibet på lavt vand tæt på bredden, forklarer formanden.

Annonce

Aflyste ture

Så nu ligger Jelling Orm og pryder den i forvejen idylliske Fårup Sø. Men på grund af coronasituationen vil skibet altså ikke komme på nogle vikingetogter.

- Vi kommer ikke ud at sejle, før vi kan gøre det fuldt forsvarligt. Vi har allerede aflyst flere ture, som var blevet bestilt for lang tid siden. Når man sejler i vikingeskibet, sidder man tæt på hinanden, og man kan ikke være under 10 personer til at sejle. Man er godt nok udenfor, men det er ikke muligt at holde to meters afstand, lyder det fra Peder Marius Jørgensen.

- Men den ligger jo fint i søen, så folk er meget velkommen til at kigge forbi og tage billeder af den, tilføjer han.

Han håber, at det bliver muligt at sejle i løbet af sommeren, men lauget vil ikke melde noget ud, før der er grønt lys fra myndighederne.

Mette Madsen, Trine Ballegaard og Peder Jørgensen er bestyrelsesmedlemmer i Skibslauget Jelling Orm. Foto: Mette Mørk
Lørdag formiddag var Jelling Orm som ventet godt sunket, men i år på så lavt vand, at det ikke vil give problemer. Foto: Mette Mørk
Erik Fisker (til højre) har været med til at sætte Jelling Orm i vandet de seneste syv-otte år. Her er han ved at fortælle Benny Hellmann, der er med for tredje gang, om hvordan det er godt at ro det gamle skib. Foto: Mette Mørk
Trine Ballegaard (til venstre) er sekretær, og Mette Madsen er kasserer i bestyrelsen i Skibslauget Jelling Orm. Foto: Mette Mørk
Vikingeskibet Jelling Orm er nu igen på plads i Fårup Sø. Foto: Mette Mørk
Godt fortøjret på lavt vand, så Jelling Orm ikke driver til søs og går til bunds. Foto: Mette Mørk
Efter at have fået vikingeskibet på plads, blev dagens besætning stanget tilbage i land. Foto: Mette Mørk
På vej i vandet. Vikingeskibet Jelling Orm er her på vej i Fårup Sø for gang nummer 30. Foto: Mette Mørk
Vikingeskibet Jelling Orm er igen i vandet. Kasserer Mette Madsen ser til fra den lille jolle. Foto: Mette Mørk
Peder Jørgensen var med, da Jelling Orm blev søsat. Han har ikke været med omkring skibet hele vejen, men en stor del - og styrede fredag slagets gang fra land. Foto: Mette Mørk
Formand Peder Jørgensen styrede søsætningen af Jelling Orm, mens Benny Hellmann og Erik Fisker var med ombord, da vikingeskibet kom i søen. Foto: Mette Mørk
Vikingeskibet Jelling Orm har nu 30 års jubilæum og blev sat i Fårup Sø fredag den 24. april uden fest på grund af coronavirus. Foto: Mette Mørk
Vikingeskibet Jelling Orm har 30 års jubilæum og er tilbage i Fårup Sø. Foto: Mette Mørk
Erik Fisker og Peder Jørgensen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Annonce