Annonce
Fredericia

Udfordring: Svøm som en viking på Østerstrand

Badesandaler er ok, hvis man skal optræde som vikinge-svømmer lørdag formiddag på Østerstrand. DMI lover nattefrost op til Viking Swim skydes i gang kl. 11, men at termometret står på nul på det tidspunkt. Vandtemperaturen er på fire-fem grader i følge DMI. Arkivfoto: Morten Stricker

Løbsleder for Lillebælt halv-maraton Mads Stryhn udfordrer nu til en svømmetur ved Østerstrand i tiltaget Viking Swim 19. januar. 25 meter i iskoldt vand eller et jættedyp for de yngste.

Annonce

Fredericia: Man skal lade våddragten blive hjemme og blot finde badetøjet frem, hvis man vil være en del af Viking Swim lørdag formiddag på Østerstrand.

- Vi har omkring 50 tilmeldte indtil videre, men vi kan godt være flere. Man kan eventuelt melde sig til på dagen, siger arrangør Mads Stryhn.

Viking Swim er den seneste ide til at udfordre kroppen fra Mads Stryhns side. Det afvikles samtidig med, at han arbejder med planlægningen af årets Lillebælt Halvmaraton, som han fik ideen til for over 10 år siden og har stået i spidsen for siden.

- Det her er en helt anden udfordring og mere end bare vinterbadning. Når man ligger ved startlinien og tænker, at det er godt nok koldt, så skal man holde fokus og få kroppen i ro, ellers er bliver det svært at gennemføre, siger Mads Stryhn.

Ud for Østerstrand har arrangørerne lagt bøjer ud med 25 meters afstand. Distancen er som bassinet i Fredericia Svømmehal, men vandtemperaturen er adskillige grader under.

Det er en fantastisk følelse, når varmen begynder at vende tilbage til kroppen.

Arrangør Mads Stryhn
Annonce

Mere end vinterbadning

Vinterbadning er som regel en hurtig tur ned i koldt vand og op igen, men konceptet for vikinge-svømmerne er mere udfordrende.

- Jeg har vinterbadet i flere år, men så syntes jeg, at det kunne være sjovt at udvikle det til noget mere. Det blev til Viking Swim, og så syntes jeg, at det var sjovt at teste om flere ville være med, siger Mads Stryhn.

Svømningen kommer til at foregå under helt kontrollerede forhold. Mads Stryhn har allieret sig med tre garvede vinterbadere, som i våddragter står klar til at gribe ind, hvis nogle skulle blive ramt af kuldechok i vandet.

- Men bøjerne ligger på så lavt vand, at man i teorien bare kan rejse sig op og gå ind, hvis man synes, at det bliver for koldt, siger han.

Belønningen for 25 meters svømning i iskoldt vand er ifølge Mads Stryhn en fantastisk følelse, når varmen begynder at vende tilbage til kroppen.

- Når man er færdig er det bare om at få tøj på, og så bare nyde kroppens reaktion, siger Mads Stryhn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce