Annonce
Fredericia

Udgifter faldt efter direktør-exit: Havnen har strammet op, siger borgmester

Havnens repræsentationsudgifter var for høje, men der blev strammet op efter 2019, konstaterer borgmester Steen Wrist (S). Arkivfoto: Søren Gylling
Onsdag kritiserede borgmesteren havneselskabet ADP's bestyrelse for manglende information i en sag om høje repræsentationsudgifter. Men han er tilfreds med, at havneselskabet har strammet op, og udgifterne er faldet.

Fredericia: Havneselskabet ADP har strammet op, efter at der i en periode frem til januar 2019 var for store udgifter til repræsentation og rejser.

Det oplyser borgmester Steen Wrist (S), efter at byrådet tirsdag fik en redegørelse om pengeforbruget i det kommunalt ejede havneselskab.

I en pressemeddelelse fik ADP's bestyrelse onsdag kritik for manglende information i en sag fra 2019. Kritikken kom fra både borgmester og byråd.

Annonce

Som tidligere beskrevet forsvandt havnens tidligere direktør Nils Skeby med kort varsel fra sin post i januar 2019.

I udtaler kritik, men I nævner ingen konkrete eksempler på, hvad der kritiseres. Eller hvem den ledende medarbejder i 2019 er. Hvorfor ikke?

- ADP har indgået en aftale om fortrolighed med nogle fratrådte medarbejdere. De aftaler skal vi som byråd naturligvis respektere. For mit vedkommende handler kritikken om manglende dialog. Vi kunne have undgået meget ballade, hvis vi dengang havde en tættere dialog. Det er det, jeg lægger op til nu. Der har også været et for højt niveau af repræsentation, men det er der strammet op på. Og flere initiativer er ved at blive implementeret, siger Steen Wrist.

Fredericia Dagblad har fået aktindsigt i redegørelsen, som byrådet fik præsenteret. Her fremgår det, at ADP's udgifter til rejser og repræsentation faldt fra 1,1 millioner kroner i 2018 til 0,7 millioner i 2019 og 0,3 millioner i 2020.

Bilag fremvist

Sagen begyndte, da flere byrådspolitikere fik fremvist ADP-bilag, der tydede på høje repræsentationsudgifter. Siden kom Fredericia Byråd med kravet om en redegørelse om tre forhold: Private indkøb, sponsorater op til Fredericia Teaters konkurs og repræsentationsudgifter.

Vi kunne godt have tænkt os dengang at være blevet orienteret om de forhold i selskabet, der har så stor værdi for Fredericia.

Steen Wrist

I pressemeddelelsen konstaterer Steen Wrist, at sagen dengang blev håndteret. Men blev den håndteret godt nok?

- Ja, bestyrelsen har håndteret det dengang på baggrund af den rådgivning, de fik af advokater. Så den del, synes jeg, er tilfredsstillende. Vi kunne godt have tænkt os dengang at være blevet orienteret om de forhold i selskabet, der har så stor værdi for Fredericia. Men selskabet havde den konstruktion, den havde på det tidspunkt, og de handlede inden for skiven, siger Steen Wrist.

Annonce

Flere muligheder fremover

ADP A/S følger reglerne i aktieselskabsloven, som af konkurrencehensyn også indebærer fortrolighed. Men byrådet ønsker nu en ændret ejerstrategi. Der skal ifølge borgmesteren være en "kortere vej mellem virksomhed og byråd i hverdagen".

Kan en anden ejerstruktur forhindre, at det sker igen?

- Selvfølgelig håber vi, det aldrig sker igen. En anden ejerstruktur kan give mulighed for, at bestyrelsesmedlemmer kan orientere byrådet mere om de forandringer og udviklinger, selskabet står med i dagligdagen. Det er den mulighed, vi ønsker, siger borgmesteren.

Hvad skal borgerne bruge jeres pressemeddelelse til, når der ikke er konkrete informationer om, hvordan pengene er blevet brugt. Eller hvad der er sket?

- Der er kommet alvorlige ting frem. Men det er vigtigt at have fokus på, hvordan det er  håndteret. Det er vigtigt at fortælle borgerne, at vi agter at lave en ejerstrategi og udvise mere aktivt ejerskab. ADP er et selskab, som mange i byen har en holdning til, og den diskussion skal byrådet tage på sig. Vi skal have et mere aktivt ejerskab, så vi sikrer, at ADP også drives i den retning, som kommunen ønsker. Selskabet er rigtigt godt på vej, men det handler om bedre kommunikation i dagligdagen, så kommunen og selskabet trækker i samme retning, siger borgmesteren

To politikere sidder i ADP's bestyrelse

Fredericia Kommune er hovedaktionær i havneselskabet Associated Danish Ports A/S (ADP.

Fredericia Byråd har to repræsentanter i bestyrelsen for ADP. Næstformand Steen Wrist (S) og bestyrelsesmedlem Christian Jørgensen (V). Steen Wrist sidder i bestyrelsen i sin egenskab af borgmester, så han blev først en del af bestyrelsen 1. januar i år. Christian Jørgensen har været medlem af bestyrelsen siden november 2016.

Erik Østergaard er formand for bestyrelsen, som har i alt ni medlemmer.

Fredericia Dagblad har kontaktet den tidligere ADP-direktør Nils Skeby, men han er ikke vendt tilbage. Tidligere har han oplyst til Fredericia Dagblad, at han er bundet af en fortrolighedsklausul efter sin fratrædelse fra ADP.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Nedlagt handelsmarked forfalder: Men ejer har planer med stedet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Fredericia For abonnenter

Bevaringsværdig ejendom i Prinsessegade skal rives ned - i stedet kommer der syv nye lejligheder

Fredericia HK

Bundproppen venter i Helsinge: Derfor er Nordsjælland-opgør ikke nødvendigvis en walk over-kamp for FHK

Kultur For abonnenter

Lydmord: Musikalsk grænseoverskridende koncert

Alarm 112

Pludselig røg det ene hjul af Johnnys bil: Hjulbolte løsnet i løbet af natten

FC Fredericia For abonnenter

Derfor hægter FC Fredericia med en sejr på vestkysten én af rivalerne helt af

Fredericia For abonnenter

Ugens udvalgte: Nye byggerier, nye tanker og nyt liv - der er godt gang i Fredericia

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Sommerhuse skal beskyttes mod oversvømmelser: Får lov til at lave 600 meter langt dige

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Forventer snarlig åbning: Derfor rykker Intersport tilbage til Fredericia

Alarm 112 For abonnenter

33-årig fredericianer dømt for overgreb på 14-årig datter - men slipper for udvisning

Fredericia

Du spørger - kandidaterne svarer: Hvordan får vi flere lokale uddannelser?

Annonce