Annonce
Fodbold

Udmærket plan fra DBU Jylland

Søren Matz: - Vi må bare kæmpe for at komme i jyllandsserien 1 én gang mere. Arkivfoto.
- Det kan ikke være anderledes, selv om det går ud over os, siger HFS-træner Søren Matz.
Annonce

Horsens: - Jeg synes, det er en udmærket plan. Det kan ikke være anderledes, selv om det går ud over os.

Det siger HFS-træner Søren Matz til DBU Jyllands nødplan for fodboldsæsonen.

DBU Jylland opererer med tre planer.

Plan A: Turneringen gennemføres som planlagt, hvis vi kan få lov at spille igen inden 20. april.

Plan B: Der spilles en turnering, hvor holdene kun mødes én gang, såfremt turneringen kan genoptages inden 17. maj.

Plan C: Turneringen annulleres.

- Plan A er urealistisk, så det kan vi godt glemme. Jeg håber på Plan B. Nu har vi trænet i et par måneder, og vi vil gerne i gang. Det er fint med én kamp i stedet for, at vi mødes to gange. Det er ens for alle. Plan C er trist. Så bliver ingen fodbold i foråret, siger Søren Matz.

HFS sikrede oprykning til jyllandsserien 1, hvor man spiller om oprykning til danmarksserien.

- Danmarksserien har nedrykning efter forårssæsonen. Hvis vi ikke kommer til at spille, bliver der ingen nedrykning fra danmarksserien og ingen oprykning fra jyllandsserien. Det betyder, at vi skal kvalificere os til jyllandsserien 1 én gang mere, men jeg kan ikke se, at det kan være anderledes. Det må vi bare gøre. Det vigtigste er, at vi kommer til at spille fodbold igen, siger Søren Matz.

Danmarksserieklubber som Hedensted og Odder kæmper for at undgå nedrykning, og de bliver vindere, hvis det ender med Plan C uden nedrykning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce