Annonce
Læserbrev

Udvalgsformand i replik: Andre kører også efter vederlagsfri fysioterapi

Det er samarbejdsudvalgets håb, at der senest om et år igen er mulighed for at tilbyde ridefysioterapi i området øst for motorvejen i Vejle Kommune.

Læserbrev: Mona Rubinke Hansen skriver i et debatindlæg 24. oktober, at hun føler sig svigtet af Region Syddanmark, fordi hun ikke længere kan få vederlagsfri ridefysioterapi i sit nærområde, Børkop.

Mona Rubinke Hansen og de andre borgere, der hidtil har fået gratis ridefysioterapi på ridecenteret Snuromgaard i Børkop, skal fremover køre til et andet sted, for eksempel til Middelfart, Egtved, Jelling eller Vamdrup for at få gratis ridefysioterapi.

I Region Syddanmark er der i lige nu 21 ridefysioterapeuter fordelt over hele regionen.

Mange borgere, der får gratis ridefysioterapi, er derfor vant til at køre efter det meget specialiserede tilbud, det er.

Nogle må køre længere end andre, og sådan må det nødvendigvis være i en region, der er så geografisk stor som vores.

Det er et enigt samarbejdsudvalg med repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter, kommuner og Region Syddanmark, der har tildelt den nystartede ridefysioterapeut et ydernummer, hvor et af kravene var, at hun skulle praktisere øst for motorvejen i Vejle Kommune.

Ridefysioterapeuten har imidlertid ikke kunnet finde et sted i området øst for motorvejen i Vejle Kommune, hvor hun kunne drive sin virksomhed, og derfor har samarbejdsudvalget givet hende dispensation til midlertidigt at kunne praktisere i Middelfart, så patienterne ikke skal vente yderligere.

Det er samarbejdsudvalgets håb, at der senest om et år igen er mulighed for at tilbyde ridefysioterapi i området øst for motorvejen i Vejle Kommune.

Jeg håber, at både Mona Rubinke Hansen og de øvrige borgere, der indtil nu har været tilknyttet Snuromgaard, har lyst til at give de andre velkvalificerede ridefysioterapeuter, der er i regionen, en chance - også selv om det måtte føre til længere transport.

Annonce
Bo Libergren. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pigerne skærer sig selv og taler om selvmord: Dokumentar afslører tech-giganternes ansvarsløshed

DR satte mandag med dokumentaren "Døde pigers dagbog" fokus på et hemmeligt digitalt netværk på Instagram for unge piger, hvis tanker kredser om selvskade og selvmord. På det sociale medie deler omkring 1000 psykisk sårbare piger voldsomme billeder af eksempelvis dybe snitsår, og de udveksler konkrete metoder til at begå selvmord. Programmet åbner op til en verden af psykisk sygdom og sårbarhed. Nøglen til den lukkede verden er tragisk, mindst syv piger i netværket har begået selvmord. I dokumentaren står moderen til en af de syv piger modigt frem sammen med tre af de "overlevende" piger fra netværket. Netværket har i første omgang spillet en positiv rolle i de unge pigers liv, der kan minde om en sorggruppe. Her har de i et digitalt fællesskab fundet trøst og mødt ligesindede. Negativt har netværket ifølge eksperter inspireret pigerne til at øge frekvensen og graden af selvskade. Instagram-netværket har normaliseret selvskade, uden at nogen professionelle har kunnet gribe ind. I netværket er der blevet delt omkring 100.000 opslag, hvor langt de fleste handler om selvskade og selvmord. Instagram har ikke grebet tilstrækkelig ind til trods for angiveligt flere tusinde opslag, der tydeligt overskrider deres egne regler.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce