Annonce
Indland

Udviklingshæmmede kriminelle kan ikke straffes - men de går ikke fri

Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere mødes hver måned i regionshuset i Vejle for at tage stilling til, hvilken foranstaltning tiltalte udviklingshæmmede bør idømmes. Arkivfoto

Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere mødes hver måned i Vejle for at vurdere sager om kriminalitet begået i hele Region Syddanmark - eksperterne giver domstolene gode råd.

Vejle: Når en udviklingshæmmet har brudt straffeloven, bliver sagen grebet an på en noget anden måde, end hvis der havde været tale om en normalt begavet person.

Udviklingshæmmede er nemlig som udgangspunkt altid straffrie, men de dømmes i stedet til en såkaldt sanktion, som skal medvirke til, at de ikke begår kriminalitet igen.

I Region Syddanmark findes der en gruppe fagpersoner, som hver måned mødes udelukkende med det formål at komme med en vejledende udtalelse til anklagemyndigheden og domstolen i forhold til, hvilken dom, tiltalte personer med udviklingshæmning skal have.

"Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark" hedder denne gruppe, som består af en jurist fra regionen, en psykiater, en psykolog, en socialfaglig konsulent og repræsentanter fra Kriminalforsorgen, kommunerne og botilbuddene i regionen.

- Vi er på ingen måde dømmende. Vi er vejledende. Når en borger opfylder betingelserne for at være defineret som udviklingshæmmet, så spørger anklagemyndigheden om vores vejledning til, hvilken sanktion vi synes, vedkommende skal have. Oftest følger de vores anbefaling, og indimellem gør de ikke, fortæller Anette Løwert.

Hun er psykiater på Vejle Sygehus og har siddet i Samrådet i mere end 25 år. Det var nemlig også Samråd i de tidligere amter, men dette Samråd har eksisteret i sin nuværende form siden 2007, hvor de syddanske kommuner i forbindelse med kommunalreformen blev enige om at lave et fælles Samråd med sekretariat i regionen.

- Det er vores opgave at kigge med vores faglige briller på, hvordan vi bedst hjælper den enkelte borger, tilføjer Anette Løwert.

De fem foranstaltningstyper

Type 1: Anbringelse i den sikrede institution Kofoedsminde på Lolland.Type 2: Anbringelse på institution/botilbud med mulighed for oveførsel til sikret afdeling.

Type 3: Anbringelse på institution/botilbud.

Type 4: Dom til tilsyn i egen bolig med mulighed for anbringelse på institution.

Type 5: Dom til tilsyn.

De fem foranstaltningstyper har typisk en varighed på tre eller fem år eller er helt uden længstetid. Dette afhænger blandt andet af kriminalitetens art.

Kofoedsminde i Rødbyhavn er en landsdækkende specialinstitution for voksne lovovertrædere med varig og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, som har begået alvorlig kriminalitet. Arkivfoto: Mads Winter

En individuel vurdering

I en normal straffesag er det på forhånd rimelig fastlagt, hvad en bestemt lovovertrædelse kan give af straf.

Men hvis to udviklingshæmmede begår den samme lovovertrædelse, kan Samrådet give to forskellige anbefalinger til, hvad sanktionen skal være. Samrådet ser nemlig i høj grad på personens baggrund, netværk og generelle adfærd og i mindre grad på kriminalitetens art.

- Vi vægter lidt mere, hvad der er rigtigt for den enkelte person, forklarer Anette Løwert.

Ib Olander Andersen, der repræsenterer Kriminalforsorgen i Samrådet tilføjer:

- Før en sag bliver afgjort i retten, udarbejder Kriminalforsorgen som oftest en personundersøgelse, hvor der i konklusionen er forslag til en sanktion. Retten ved, at der er behov for input udefra til at vurdere en sag, og det gælder ikke mindst i sager, der ender med en foranstaltningsdom. Samrådets opgave i den forbindelse er at levere disse input.

Hver måned behandler Samrådet typisk mellem 20 og 25 sager. Størstedelen omfatter allerede dømte udviklingshæmmede. Som foranstaltningsdømt får man nemlig genoptaget sin sag hvert år til en vurdering af, om sanktionen skal fortsætte, skærpes, lempes eller helt ophøre. Statsadvokaten og i sidste ende retten afgør herefter, om der skal ske ændringer.

Hvornår er man udviklingshæmmet?

Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere tager stilling i sager, hvor den enkelte borger er defineret som udviklingshæmmet.Man er udviklingshæmmet, når man har en nedsat intelligens svarende til en IQ under 70. Personens mentale alder kan i så fald svinge fra cirka tre til 12 år.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition er "ufuldstændig eller utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet".

I nogle tilfælde behandler Samrådet også sager, hvor tiltalte er personer, som er ligestillede med udviklingshæmmede. Det vil sige, at deres samlede IQ kan være over 70, men at der er noget i deres adfærd eller kompetencer, som gør, at de alligevel ikke har forståelse for konsekvenserne af egne handlinger.

Psykiater Anette Løwert har været en del af Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i hen ved 25 år. Privatfoto

Det handler om pædagogik

De sager, som Samrådet behandler, drejer sig typisk om vold, fortæller Lea Friberg, der er jurist hos Region Syddanmark og formand for Samrådet. I udpræget grad handler det om vold eller trusler om vold mod personale og andre beboere på det opholdssted, hvor den udviklingshæmmede bor.

- Vi forholder os ikke til, præcist hvor vedkommende skal anbringes efter dommen eller hvilken indsats, der konkret skal leveres. Det er den kommune, som betaler for det, der afgør dette, siger Lea Friberg.

Samrådet kan dog i sin vejledning påpege særlige opmærksomhedspunkter eller anbefale vilkår om eksempelvis misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling eller sexologisk behandling.

- Ellers handler det ene og alene om pædagogik og motivation, for de er straffri. Der er ingen tvangsbeføjelser, siger Lea Friberg.

Anette Løwert tilføjer:

- De er straffri, og det skal man gøre sig helt klart. Det er også det, der kan resultere i, at nogen er underlagt en sanktion i meget lang tid. Man bliver ikke nødvendigvis bedre til at gennemskue konsekvensen af egne handlinger, fordi man bliver 15 år ældre. Ikke når man er udviklingshæmmet.

Der er kommet flere kriminelle udviklingshæmmede

I løbet af 10 år er antallet af udviklingshæmmede, der får en dom ved strafferetten, næsten fordoblet. I 2006 lå tallet på 70. Det var vokset til 130 i 2016.

I Region Syddanmark ses en tilsvarende udvikling.

I en række artikler sætter vi fokus på de udviklingshæmmede lovovertrædere, og hvordan der arbejdes med at få dem på ret kurs.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce