Annonce
Danmark

Ulrik Wilbek (V): Upassende at isolere mennesker på en øde ø

- Mit menneskesyn er lidt anderledes, end det jeg oplever i dansk politik lige i øjeblikket, siger Ulrik Wilbek (V), der er borgmester i Viborg. Foto: Morten Dueholm

Regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at isolere udvisningsdømte udlændinge på en øde ø splitter Venstres borgmesterbagland i provinsen.

Asylø: Det er ikke alle Venstres borgmestre i partiets bagland i provinsen, der har lige let ved at sluge, at Danmark nu tager fat på at isolere udvisningsdømte udlændinge på den øde ø Lindholm, der tidligere har været brugt til forskning i svinepest og andre husdyrsygdomme.

- Mit menneskesyn er nok lidt anderledes, end det jeg oplever i dansk politik lige i øjeblikket i forholdt til udlændinge, siger Ulrik Wilbek, venstreborgmester i Viborg Kommune, til avisen Danmark.

Ulrik Wilbek har det vanskeligt med, at hans parti - og Socialdemokratiet, understreger han - lader udlændingepolitikken drive af Dansk Folkeparti.

- Jeg kan sagtens forstå, at de har problemer med det nuværende udrejsecenter på Kærshovedgård i Ikast-Brande, men det ændrer ikke på, at det er upassende at sende mennesker ud på en øde ø, det må jeg sige. Hvis man for enhver pris vil have alle sendt til deres hjemlande, kan jeg godt følge tankegangen, men vi ved jo, at det er urealistisk. Der er nogle af dem, som vi bliver nødt til at få til at fungere i vores samfund, og så er det ikke rigtigt at isolere mennesker, siger Ulrik Wilbek.

Den årlige driftomkostning pr. udlænding på Lindholm på 1,8 millioner kroner gør ikke sagen bedre for Ulrik Wilbek.

- For os kommuner handler det jo om at finde de bedste løsninger, der også er billige og ikke koster spidsen af jetjager, som jeg kan forstå, at dette gør. Det jo penge, der bliver taget fra vores allesammens kasse, siger han.

Øen Lindholm i Stege Bugt, fotograferet fra luften den 6. april 2017. Kriminelle udlændinge, som Danmark ikke kan sende hjem, skal fremover opholde sig på den øde ø Lindholm i Stege Bugt, har regeringen og DF bestemt. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Øer er charmerende

Avisen Danmark har kontaktet 22 af landets 37 borgmestre fra det regeringsbærende parti, Venstre. Otte af dem har valgt ikke at medvirke, fem har overordentligt svært at ved at acceptere regeringen og Dansk Folkepartis beslutning, mens de sidste ni tager den til efterretning eller støtter den helhjertet.

Morten Andersen fra Nordfyns Kommune er en af dem, der bakker helhjertet op.

- I mange andre sammenhænge synes vi, det er charmerende med øer. Jeg synes, vi løser et problem ved at placere dem på en ø. Jeg ville som udgangspunkt heller ikke have et problem, hvis udrejsecentret blev placeret i min kommune, selv om jeg ikke tror, vi har egnede øer til det. Og problemet er, at der heller ikke er andre kommuner, der har det, derfor må vi ty til dette løsningsforslag, siger han.

Oppe i Jammerbugt Kommune nord for Limfjorden er borgmester Mogens Christian Gade noget paf.

- Det er overvældende for mig, at vi er kommet så langt i et oplyst samfund som det danske. Jeg har respekt for, at mit partis ledelse har ment, at dette var prisen for at kunne indgå en finanslovsaftale, men det er altså ikke verdens bedste idé. Det er menneskeforståelsen, jeg har det svært med. Jeg forstår godt, at disse mennesker er kriminelle og ikke Guds bedste børn, men det plejer vi at håndtere på en anden måde i Danmark end ved at sende dem ud på en øde ø. Det var sådan noget, vi gjorde i åndssvageforsorgen i gamle dage. Det var ikke rigtigt dengang, og det er ikke blevet mere rigtigt. Men det er åbenbart sådan, det skal være, siger han.

En kamel, der kan sluges

I Morsø Kommune fokuserer borgmester Hans Ejner Bertelsen også på, at det var, hvad der skulle til for at nå frem til en finanslovsaftale, som han i øvrigt er vældigt glad for.

- Det er en af de kameler, jeg sluger, men det er altså ikke et forslag, jeg ville have stillet. Jeg ville have været ked af, hvis det var noget, der skulle foregå i min kommune. Vi ved, at sådan et udrejsecenter giver udfordringer for omgivelserne, så derfor er jeg enig i, at det skal inddæmmes. Det her er bare at gå et skridt for langt, siger han.

- Vi har her i landet et princip om resocalisering, og at vi ikke straffer mennesker dobbelt - som ved at isolere dem på en øde ø, når de har udstået deres straf. Det her minder jo altså om en interneringslejr bare med vand og ikke pigtråd omkring. Det virker en smule udansk. Men der vil da være styr på dem på et afgrænset område som en ø, så overordnet set kan det godt være en god idé. Jeg kan leve med det, men det er altså en hurdle, der lige skal overvindes, siger Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa.

- Den nuværende løsning på Kærshovedgård er ikke holdbar, men som udgangspunkt synes jeg, dette er lidt voldsomt. Det er træls, at vi begynder at deportere mennesker ud på en øde ø, siger borgmester Hans Østergaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tillid til Folketinget

I Vejle, Vejen, Mariagerfjord og Kolding Kommuner er venstreborgmesterene afmålt distancerede til, at Venstre bruger regeringsmagten til at lave udrejsecenter på en øde ø.

- Tilsyneladende er det den eneste mulighed, der er, så det må jeg sige o.k. til. Det er mennesker, der har valgt, at de ikke vil være en del af samfundet, siger Mogens Jespersen fra Mariagerfjord.

- Det er en folketingsbeslutning, jeg bare tager til efterretning, siger Jørn Pedersen fra Kolding.

- Jeg tror, det er udmærket. Der er et problem, der skal løses, og jeg har ikke noget problem med at bakke det op, siger Egon Fræhr fra Vejen.

- Jeg har god tillid til, at Folketingets beslutninger blevet taget på et oplyst grundlag, siger Jens Ejner Christensen fra Vejle.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Kultur For abonnenter

Ny film om Jan Grarup: - Vi skal nok klare det

Film: I udkanten af flygtningelejren er en lille dreng klatret op i toppen af et nøgent træ. Det ser nærmest brændt ud. Fra træets top spejder han over landskabet. Måske langt ud over lejrens grænser. Sorgen, isolationen og tragedien er håndgribelig. Men der er også noget andet. Et håb. En drøm. Hvad føler drengen? Hvad tænker han mon på? Fotografen bag billedet er fotojournalist og fotokunstner Jan Grarup, som dokumentaristen Boris Benjamin Bertram og hans filmhold følger gennem den svære tilværelse med hverdagen med familien og jobbet som krigsfotograf midt i verdens brændpunkter som yderzoner. Grarup er en mester til at fange tragedien, fortvivlelsen og grusomheden. Og samtidig emmer hans billeder af empati for de katastroferamte. - Vi er utrolig gode til at ødelægge og påføre hinanden smerte. Men noget jeg ofte ser, er vores utrolige evne til at passe på hinanden i en verden, der styrter sammen, fortæller Grarup om et fotografi af et kærestepar, der vader gennem en bys krigshærgede ruiner. Pigen iført hvide, højhælede sko og kjole. Dokumentationen af katastrofer og begivenheder fra verdens konflikter er i sig selv vigtig, men under den grusomme, hårdtslående overflade kommer fotografierne på en medfølende facon til at handle om menneskets evne til at finde en vej gennem svære tider. Om lyset på den anden side af mørket. Bertrams nærgående, kontrastfyldte og fine dokumentarværk ”Krigsfotografen” synes at afspejle den samme dobbelthed. Det er ikke kun en film om en af vores dygtigste fotokunstnere og hans betagende og rystende billeder fra fotojournalistikkens frontlinje. Det er en film om mennesker og svære tider. Både foran kameraet. Og bagved.

112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

112

Flammer åd villa ved Pjedsted – nu er resultat af brandundersøgelse kommet

Annonce