Annonce
Danmark

Ulrik Wilbek (V): Upassende at isolere mennesker på en øde ø

- Mit menneskesyn er lidt anderledes, end det jeg oplever i dansk politik lige i øjeblikket, siger Ulrik Wilbek (V), der er borgmester i Viborg. Foto: Morten Dueholm

Regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at isolere udvisningsdømte udlændinge på en øde ø splitter Venstres borgmesterbagland i provinsen.

Asylø: Det er ikke alle Venstres borgmestre i partiets bagland i provinsen, der har lige let ved at sluge, at Danmark nu tager fat på at isolere udvisningsdømte udlændinge på den øde ø Lindholm, der tidligere har været brugt til forskning i svinepest og andre husdyrsygdomme.

- Mit menneskesyn er nok lidt anderledes, end det jeg oplever i dansk politik lige i øjeblikket i forholdt til udlændinge, siger Ulrik Wilbek, venstreborgmester i Viborg Kommune, til avisen Danmark.

Ulrik Wilbek har det vanskeligt med, at hans parti - og Socialdemokratiet, understreger han - lader udlændingepolitikken drive af Dansk Folkeparti.

- Jeg kan sagtens forstå, at de har problemer med det nuværende udrejsecenter på Kærshovedgård i Ikast-Brande, men det ændrer ikke på, at det er upassende at sende mennesker ud på en øde ø, det må jeg sige. Hvis man for enhver pris vil have alle sendt til deres hjemlande, kan jeg godt følge tankegangen, men vi ved jo, at det er urealistisk. Der er nogle af dem, som vi bliver nødt til at få til at fungere i vores samfund, og så er det ikke rigtigt at isolere mennesker, siger Ulrik Wilbek.

Den årlige driftomkostning pr. udlænding på Lindholm på 1,8 millioner kroner gør ikke sagen bedre for Ulrik Wilbek.

- For os kommuner handler det jo om at finde de bedste løsninger, der også er billige og ikke koster spidsen af jetjager, som jeg kan forstå, at dette gør. Det jo penge, der bliver taget fra vores allesammens kasse, siger han.

Annonce
Øen Lindholm i Stege Bugt, fotograferet fra luften den 6. april 2017. Kriminelle udlændinge, som Danmark ikke kan sende hjem, skal fremover opholde sig på den øde ø Lindholm i Stege Bugt, har regeringen og DF bestemt. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Øer er charmerende

Avisen Danmark har kontaktet 22 af landets 37 borgmestre fra det regeringsbærende parti, Venstre. Otte af dem har valgt ikke at medvirke, fem har overordentligt svært at ved at acceptere regeringen og Dansk Folkepartis beslutning, mens de sidste ni tager den til efterretning eller støtter den helhjertet.

Morten Andersen fra Nordfyns Kommune er en af dem, der bakker helhjertet op.

- I mange andre sammenhænge synes vi, det er charmerende med øer. Jeg synes, vi løser et problem ved at placere dem på en ø. Jeg ville som udgangspunkt heller ikke have et problem, hvis udrejsecentret blev placeret i min kommune, selv om jeg ikke tror, vi har egnede øer til det. Og problemet er, at der heller ikke er andre kommuner, der har det, derfor må vi ty til dette løsningsforslag, siger han.

Oppe i Jammerbugt Kommune nord for Limfjorden er borgmester Mogens Christian Gade noget paf.

- Det er overvældende for mig, at vi er kommet så langt i et oplyst samfund som det danske. Jeg har respekt for, at mit partis ledelse har ment, at dette var prisen for at kunne indgå en finanslovsaftale, men det er altså ikke verdens bedste idé. Det er menneskeforståelsen, jeg har det svært med. Jeg forstår godt, at disse mennesker er kriminelle og ikke Guds bedste børn, men det plejer vi at håndtere på en anden måde i Danmark end ved at sende dem ud på en øde ø. Det var sådan noget, vi gjorde i åndssvageforsorgen i gamle dage. Det var ikke rigtigt dengang, og det er ikke blevet mere rigtigt. Men det er åbenbart sådan, det skal være, siger han.

En kamel, der kan sluges

I Morsø Kommune fokuserer borgmester Hans Ejner Bertelsen også på, at det var, hvad der skulle til for at nå frem til en finanslovsaftale, som han i øvrigt er vældigt glad for.

- Det er en af de kameler, jeg sluger, men det er altså ikke et forslag, jeg ville have stillet. Jeg ville have været ked af, hvis det var noget, der skulle foregå i min kommune. Vi ved, at sådan et udrejsecenter giver udfordringer for omgivelserne, så derfor er jeg enig i, at det skal inddæmmes. Det her er bare at gå et skridt for langt, siger han.

- Vi har her i landet et princip om resocalisering, og at vi ikke straffer mennesker dobbelt - som ved at isolere dem på en øde ø, når de har udstået deres straf. Det her minder jo altså om en interneringslejr bare med vand og ikke pigtråd omkring. Det virker en smule udansk. Men der vil da være styr på dem på et afgrænset område som en ø, så overordnet set kan det godt være en god idé. Jeg kan leve med det, men det er altså en hurdle, der lige skal overvindes, siger Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa.

- Den nuværende løsning på Kærshovedgård er ikke holdbar, men som udgangspunkt synes jeg, dette er lidt voldsomt. Det er træls, at vi begynder at deportere mennesker ud på en øde ø, siger borgmester Hans Østergaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tillid til Folketinget

I Vejle, Vejen, Mariagerfjord og Kolding Kommuner er venstreborgmesterene afmålt distancerede til, at Venstre bruger regeringsmagten til at lave udrejsecenter på en øde ø.

- Tilsyneladende er det den eneste mulighed, der er, så det må jeg sige o.k. til. Det er mennesker, der har valgt, at de ikke vil være en del af samfundet, siger Mogens Jespersen fra Mariagerfjord.

- Det er en folketingsbeslutning, jeg bare tager til efterretning, siger Jørn Pedersen fra Kolding.

- Jeg tror, det er udmærket. Der er et problem, der skal løses, og jeg har ikke noget problem med at bakke det op, siger Egon Fræhr fra Vejen.

- Jeg har god tillid til, at Folketingets beslutninger blevet taget på et oplyst grundlag, siger Jens Ejner Christensen fra Vejle.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Immo har fået en ny vare på hylden

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

112 For abonnenter

Dømt til at betale tusindvis af kroner: 21-årig kaldte betjente 'magtliderlige svin'

Annonce