Annonce
Børkop

Ulvene samles ved kragens rede

Spejderlivet er hygge ved bålet, smuk natur og gode snakke. Og meget andet. Foto: Jørgen Flindt
Det er eftermiddag, og sensommeren smiler varmt. 13 unge KFUM-Spejdere fra Gårslev og Rands er taget til Kragereden. Et usædvanligt smukt og ensomt område, hvor der er højt til loftet og tid og plads til at være spejdere. Og lære om den natur, de er midt i. Og det liv, de er i starten af.

Rands: Vandet i brønden ser ganske enkelt udrikkeligt ud, men det er det nu ikke. Tværtimod.

- Kilden er lige derinde i bakken, og det er helt rent, så det kan sagtens drikkes. Det ser bare grumset ud, og det smager af okker, siger Anders Øllgaard, der er en af de to spejderledere, som er med ulvene på spejdertur til hytten med det specielle navn, Kragereden.

Her er der ganske givet også krager, men denne tirsdag eftermiddag er der også ulve. 13 styks. De er alle en del af KFUM Gårslev, som benytter sig af naturens mange muligheder forskellige steder. Deriblandt ved Kragebjerg, som ligger helt gemt af vejen i Rands Skov.

Nogle af børnene kigger ned på vandet i brønden, andre sidder på bænkene ved bålet. Der er en duft af røg i luften, for der er gang i ilden.

- Vi skal bage snobrød senere. Det er meget fedt at gå til spejder. Vi laver mange ting, og vi lærer meget. Jeg har selv gået i et år, siger Anna Mathilda, der ganske som næsten alle de andre, går på Gårslev Skole.

Og altså bruger fritiden på at være spejdere.

Kragereden ligger gemt for de fleste. Man skal vide, hvor den er.

- V er omkranset af smuk natur, og her er højt til loftet. Her kan børnene være børn. Det er et fantastisk sted, siger Anders Øllgaard.

Annonce

Spejdere i området

KFUM-Spejderne i Danmark er Danmarks næststørste spejderkorps og havde, ifølge Wikipedia, 28.921 medlemmer ved udgangen af 2017.

KFUM-Spejderne blev stiftet 28. september 1910 af Jens Grane. Korpset bestod oprindeligt udelukkende af drenge, men i 1972 blev de første enheder med både piger og drenge godkendt, og siden 1982 har korpset i lige stort omfang henvendt sig til både piger og drenge.

Der findes også KFUM Spejdere i Børkop, Brejning og Smidstrup. I Brejning findes også Søspejderne og i Mørkholt findes FDF.

Ild og vand

Gruppen samles ved bålet. Den store brand i Børkop (branden hos Schou på Industrivej, red) fylder i den snak, som børnene kredser om mellem hinanden, så spejderlederne griber snakken og får den ned i lejrbålstørrelse. De snakker blandt andet om, hvad man skal gøre, hvis man skal ringe 112. Hvornår man skal ringe. Og hvad man skal sige, og da de er færdige med den snak, er det tid til en vandsnak.

Ild og vand hænger ligesom sammen, men det skal nu ikke handle om at slukke et bål, men om hvordan man får gjort det grumsede vand drikkeligt.

- Det kan sagtens lade sig gøre. Det tager lidt tid, men hvordan det skal gøres, er noget som I skal lære mere om de næste gange. Derfor skal i næste gang tage sådan engangsflaske med, for den kan bruges til at trylle dette brune vand om til drikkevand, siger Peter T. Olesen, der er den anden spejderleder, som er med.

Over os flyver et par sorte fugle, men om det er krager, melder de ikke noget om. De er tavse.

Det er børnene ved Kragereden nu ikke. De hygger sig her under himlen.

Kragereden ligger meget smukt nær Rands Fjord. Spejderhytten er, så vidt vides, blevet bygget for over 40 år siden. Foto: Jørgen Flindt
Anna Mathilda rækker fingeren op, for hun kan svare på et spørgsmål om vand. Eller nærmere grumset vand. Foto: Jørgen Flindt
Som det sig hør og bør, er der duelighedsmærker på ærmerne. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

Annonce