Annonce
Fredericia

Under corona-nedlukning: Børn kan få sjov og fysisk træning på skærmen

Alle børn fra 4. til 9. klasse kan få formiddagstræning via Facebook. For lige nu er det ikke muligt med fællestræning - som her under en af Fredericia Eliteidræts morgentræninger. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Fredericia: Elever fra 4. til 9. klasse kan prøve et nyt virtuelt træningstilbud onsdag og fredag i denne uge.

Fredericia Eliteidræts trænere står bag tilbuddet via Facebook i denne tid, hvor der er lukket ned for fælles idræt i skoler og klubber, mens coronakrisen står på.

Fjernundervisningen er "sjov og fysisk" og kræver blot lidt plads i stuen, på værelset eller terrassen, lyder det fra Fredericia Eliteidræt. I denne uge foregår det onsdag og fredag fra klokken 10 til 10.40 via Fredericia Eliteidræts Facebook-side.

Initiativet får ros fra både formand og næstformanden i kultur- og idrætsudvalget i en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

- Jeg håber, at der er mange, der tager imod tilbuddet fra Fredericia Eliteidræt, siger formand Susanne Bjerregaard Mørck, mens næstformand Christian Jørgensen roser Fredericia Eliteidræt for også at lave et tilbud for bredden.

Hvis der er interesse for tilbuddet, vil det fortsætte mandag, onsdag og fredag i næste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skovhave-projekt. Endnu en stor sejr til De Konservative Fredericia

Læserbrev: Vi kunne læse i Fredericia Dagblad, at by- og planudvalget alligevel har givet dispensation til Skovehave-projektet. Først og fremmest vil jeg gerne rose by- og planudvalget herunder formand Steen Wrist Ørts for at vise villighed til at ændre en fejlslagen beslutning. Formanden for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts var ellers hurtigt ude og skyde Skovhave-projektet ned, allerede inden han havde behandlet sagen i sit udvalg. Dermed tog han udvalgsmedlemmerne som gidsler i sagen, for han havde allerede på daværende tidspunkt selv afgjort sagen på Facebook. Det var efter min mening dybt kritisabel og rigtig dårlig skik. Jeg vurderer stadig, at Steen Wrist Ørts lænede sig op ad misbrug af sin stilling i forhold til mommunestyrelsesloven. Så Steen Wrist Ørts (S), hvor kom den kovending lige fra? Fra at totalt afvise skovhave projektet på Facebook til at give en dispensation til projektet? Jeg vil klart anbefale Steen Writ Ørts at uddybe denne kovending, så han kan opretholde tilliden hos den enkelte borger i Fredericia. De nuværende bygninger er gamle og faldefærdige og med det nye projekt kan dette område kun blive løfte i den rigtige retning. Skovhave-projektet er et strategisk vigtigt projekt for Erritsø og den fremtidige vækst for byen. Det er dejligt for Fredericia by og ikke mindst byens borgere. Jeg vil beskrive onsdagens beslutning omkring dispensationen som en stor sejr til Fredericia og De Konservative i Fredericia. Igennem konservativt pres har vi lige fra projektets begyndelse været fortaler for projektet. Mange ældre og unge mennesker ønsker at bosætte sig i nyere boliger i Erritsø. Det har de fået mulighed for nu. At fem færre boliger og mindre trafikale ændringer kan få by og planudvalget og formand Steen Wrist Ørts til at ændre deres første beslutning og give dispensation virker meget mærkeligt, og hvem ved om det er er den rigtige begrundelse offentligheden har fået?

CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Fredericia

Ingen krammere eller håndtryk: Golfklubben åbner igen med strenge restriktioner

Fredericia For abonnenter

Stadig kæmpereklame for Beatles-forestilling i København: Mediefirma er skuffet over Fredericia Teater

Annonce