Annonce
Danmark

Undersøgelse: Tolkegebyr er en barriere for patienter

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Egenbetaling for tolkning forringer samarbejdet mellem læger og patienter. Det viser ny undersøgelse.

Kravet om egenbetaling for tolkning i sundhedsvæsnet forringer kommunikationen mellem læge og patient.

Det fastslår Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder på baggrund af en ny undersøgelse, som de to organisationer har fået lavet.

De opfordrer derfor begge Folketinget til at afskaffe ordningen.

- Tolkegebyret er en rigtig stor barriere for patienter, der ikke er gode nok til dansk, til at få den rigtige behandling.

- Vi oplever at patienter bliver væk eller bruger pårørende som tolke i situationer, hvor der kan være tale om alvorlig sygdom - og det er ganske upassende og uetisk at stille folk i den situation, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

Undersøgelsen er lavet blandt Lægeforeningens medlemmer for at få et indblik i lægernes erfaring med ordningen med egenbetaling for tolkebistand. En ordning der trådte i kraft 1. juli sidste år.

93 procent af de deltagende praktiserende læger og 68 procent af de deltagende læger ansat på hospitaler fortæller, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen negativt.

I alt har 1195 læger besvaret spørgeskemaet.

Reglerne betyder, at patienter, der har boet mere end tre år i Danmark uden at opnå tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning i forbindelse med besøg ved den almene læge eller sygehusvæsnet.

Institut for Menneskerettigheder har hele tiden været imod de nye regler og opfordrer på baggrund af undersøgelsen til, at tolkegebyret fjernes så hurtigt som muligt.

Det fortæller Line Vikkelsø Slot, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

- Vores undersøgelse viser, at ordningen på alle parametre er til skade for patienterne. Samarbejdet mellem læge og patient bliver forringet, og der er større risiko for, at lægen stiller den forkerte diagnose og giver den forkerte behandling.

- Det mener vi ikke, patienterne er tjent med, og derfor opfordrer vi stærkt til, at Folketinget fjerner tolkegebyret, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Annonce