Fæstningen var enestående i sin planlægning og historisk set, men i 2018-udgaven ikke unik nok til at blive indstillet som verdensarv, mener komité.
Fredericia: Slots- og Kulturstyrelsen har afvist at sætte Fæstningen Fredericia på den såkaldte tentativliste, som er første skridt mod at komme på Unescos liste over kulturarv. Det sker efter en vurdering af Fredericia Kommunes ansøgning, som er blevet bakket op af Landskomiteen for bevarelse af Fredericia Vold.
- Der findes andre fæstningsbyer i Europa fra samme periode, som er mere intakte. Som følge heraf har kulturministeren besluttet, at Fæstningsbyen Fredericia ikke bliver optaget på tentativlisten, lyder meldingen fra styrelsen som opfølgning på en grundig gennemgang af Fæstningen Fredericia, som den danske afdeling af den internationale Unesco-komité bag verdenskulturarv har udført.
Den besked vækker både skuffelse og undren hos Dansk Folkeparti, som fik sat arbejdet med fæstningscenter og kulturarvslisten på budgettet i sidste periode.
- Jeg er ikke enig i deres begrundelse, for vi har altid fået at vide, at fæstningen er Nordeuropas bedst bevarede, siger Inger Nielsen (DF), som derfor også ønsker, at der bliver kigget grundigt på afslaget.
Ansøgning afvist
Den nationale komité under Icomos - Det Internationale Råd for Historiske Bygninger og Områder - mener ikke, at Fæstningen Fredericia kan betegnes som verdensarv på linje med Jellinge-stenene eller Christiansfeld. Og argumenterne er flere:For at opnå niveau af verdensarv kommer man dog ikke uden om, at den værdi, man udråber sig i dette tilfælde "et mesterværk inden for Renæssancens nederlandske bastionære fæstningssystem fra 1600-tallet", også skal være fysisk til stede i dag udover et gadenet og et voldanlæg. Det mener komiteen ikke er tilfældet.
Hvis en by skal opnå niveau af verdensarv, kræver det således en langt mere restriktiv tilgang til beskyttelse og bevaring, end det er sket i Fredericia.
De mange ændringer indenfor voldanlægget er en stor svækkelse i helhedsindtrykket af stedet, og der er tale om svækkelser, der er sket over en lang årrække, vurderer komiteen med henvisning til byfornyelse og gadebelægning.
Hvad fæstningsanlægget angår, må det erkendes, at alene jernbanens indførsel 1868 med senere udvidelser og det deraf affødte anlæg af tracé, spor og havnebassin for dampfærgen til Strib og tipvognsbanens m.v. videreførelse frem til Kastellet endnu før ophævelsen af fæstningen 1909 og den i 1917 gennemførte fredning af voldanlægget, har forårsaget betydelige indgreb i fæstningsanlægget, påpeger komiteen.
Kun få, spredt beliggende og relativt beskedne monumenter (selv de kirkelige) afspejler i dag Fredericias historiske oprindelse, sammenholdt med jævnaldrende fæstningsbyer (med eller uden bevarede volde) som f.eks. Christianshavn, Glückstadt i Holsten, Friedrichstadt i Slesvig, Bourtange og Elburg i Holland samt Hamina (Fredrikshamn) i Finland.
Komiteen mener dermed, at der er fæstningsanlæg i Europa, der er langt mere intakte end Fredericias.
Gennemgår afslag
Den opgave er forvaltningen klar til at tage fat på, siger vækstdirektør Mogens Bak Hansen til Fredericia Dagblad.
- Det er selvfølgelig en skuffelse, og derfor skal vi have gennemgået afslaget nøje, siger Mogens Bak Hansen.
Ideen om at få fæstningsbyen på Unescos verdensarvsliste er ikke ny, men det er først indenfor det seneste år, der har været arbejdet målrettet med at få formuleret en ansøgning. Der er udarbejdet en meget grundig ansøgning, men ifølge vurderingen fra den danske nationalkomite under ICOMOS (International Council on monuments and sites, red.), som Fredericia Dagblad har gennemgået, sår man tvivl om en række af argumenterne fra fæstningsbyen.
Blandt andet karakteriserer man i ansøgningen: "Byen som "et mesterværk inden for Renæssancens nederlandske bastionære fæstningssystemer fra 1600-tallet. Det er et fuldendt og sammenhængende bygningsværkuden sidestykke i Danmark og Nordeuropa."
- Det udsagn vil vi tillade os at stille spørgsmålstegn ved, fremgår det af afslaget fra komiteen.
Hul i volden
Hen over en fire sider lang argumentation afviser komiteen de argumenter, der fra Fredericia Kommune har lydt i forhold til, at Fæstningen Fredericia bør være en del af kulturarven.
Grundlæggende peger komiteen på, at fæstningsanlægget ikke er fuldstændig intakt.
- Det har komiteen vel ret i?
- Det er rigtigt, at der er sket gennembrud af voldanlægget flere steder i årenes løb, men man bør også tage i betragtning, at vi er en levende by. Nu er vi i gang med et stort voldprojekt, hvor vi samler voldanlægget med broer, og jeg synes ikke, at spørgsmålet om, at man har gjort byen tilgængelig, er en rimelig grund til at afvise os, siger Inger Nielsen.
Finere fæstninger
Komiteen vurderer, at Fredericias oprindeligt markante, historiske byprofil både mod land- og søsiden er tabt endnu for flere hundrede år siden, og at man gennem byfornyelse har fjernet en stor del af de gamle avlsbrugergårde, som var typisk for fæstningen.
Heller ikke byens historie med fremmede befolkningsislæt, som satte sit præg på Fredericia både økonomisk, socialt og kulturelt, er tilstrækkelig basis for byens ambition om at tilhøre Unescos verdensarv, vurderer komiteen.
Samtidig peger man på, at der findes andre fæstningsværker i Europa, der er mere intakte.
Komiteen henviser til fæstningsværker i Christianshavn, Glückstadt i Holsten, Friedrichstadt i Slesvig, Bourtange og Elburg i Holland samt Hamina (Fredrikshamn) i Finland som eksempler på jævnaldrende fæstningsbyer, der er mere intakte end Fredericia.
