Annonce
Middelfart

Ung sognepræst stopper efter tre år i Asperup og Roerslev kirker

Anders Horne Henriksen stopper 1. oktober efter tre år som præst i Asperup og Roerslev kirker for at flytte til Næstved, hvor hans hustru har fået job som gymnasielærer. Foto: Peter Leth-Larsen
Anders Horne Henriksen drager til Næstved, hvor hustruen har fået job som gymnasielærer.
Annonce

Asperup: Anders Horne Henriksen stopper 1. oktober som sognepræst i Asperup og Roerslev kirker. Dermed blev det kun til tre år i de landlige omgivelser for den 34-årige sognepræst, der i sommeren 2017 rykkede med familien fra København ind i Asperup Præstegård i sit første faste embede.

Anders Horne Henriksen har ikke ønsket at tale med avisen om sit stop.

Men menighedsrådet er kede af at miste sin præst.

- Vi valgte bevidst en ung præst for på den måde at komme i kontakt med et større publikum. Og det har Anders været god til som familiefar med sin naturlige gang i vuggestuer, børnehaver og skolemiljøet. Så vi havde meget gerne set, at han var fortsat i embedet, siger Marion Strandgaard og fortæller, at Anders Horne Henriksen flytter med familien til Næstved, hvor hans hustru har fået job som gymnasielærer.

- Det er også min fornemmelse, at det har været en omvæltning for Anders at komme fra København til et stille landsbymiljø som vores. Som relativ nyuddannet har han også savnet en tættere kontakt til andre præstekollegaer, og det forstår jeg godt, siger Marion Strandgaard.

Annonce

Ny i embedet til nytår

Anders Horne Henriksen sagde op 1. juli. Menighedsrådsformanden tror ikke, det bliver muligt at finde en afløser for den afgående præst allerede 1. oktober.

- Det er sommerferie, og mange ting ligger stille. Stiftet har desuden en del opgaver hobet op på grund af coronaen, så vi har endnu ikke fået stillingen slået op, forklarer Marion Strandgaard.

Hun håber, at man kan have en ny præst klar ved årsskiftet, ind til da må de to kirker klare sig  med hjælp fra nabopæsterne og vikarer, fortæller Marion Strandgaard, der ikke kan svare klart på, om menighedsrådet igen går efter en ung præst.

- Det er jo ikke nødvendigvis altid alderen, der afgør ens evne til at favne hele sognet, så det skal vi i menighedsrådet have en snak om, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce