Annonce
Trekantområdet

Unge angreb hinanden med kniv og køller - 20-årig mand såret

Natten til søndag var politiet massivt til stede i Skovparken i Kolding. I den forbindelse var et større parkeringsområde afspærret. Foto: Local Eyes
Annonce

To grupper af unge mænd gik natten til søndag løs på hinanden og hinandens køretøjer ved bebyggelsen Skovparken i Kolding.

Det fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.

Kort før klokken 01 fik politiet en melding om et knivstikkeri, og da betjente nåede frem til stedet, kunne de konstatere, at 10-20 unge mænd var oppe at toppes.

En bil var blevet ramt med en kølle, og en 20-årig mand fra lokalområdet var blevet stukket med kniv.

- Han er bragt til sygehuset og er blevet behandlet for et stik i låret, siger vagtchef Jesper Duus og tilføjer, at manden ikke er i livsfare. Muligvis er han allerede udskrevet.

Det unge offer har imidlertid ikke ønsket at fortælle politiet, hvad opgøret handlede om.

Vagtchefen kan dog konstatere, at de to grupperinger i forvejen er kendt af politiet.

I et forsøg på at dæmpe urolighederne, valgte betjentene at tage en 25-årig mand med på politistationen. Søndag morgen vil han blive sluppet fri igen.

- Jeg tænker, at den værste adrenalin vil være ude af kroppen nu, siger Jesper Duus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Annonce