Annonce
Alarm 112

Unge fyre opdagede ild i bil på motorvej: Hjalp med at slukke

Ild i holdende havareret personbil på E45 ved Taulov torsdag eftermiddag. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Brandvæsnet klarede det sidste, og kvinde kom selv ud. Flammer under motorrummet.

Fredericia: Forbipasserende opdagede torsdag eftermiddag, at der var ild under en bil, der var gået i stå og holdt i nødsporet i sydgående retning på motorvej E45. Lidt før afkørslen ved Taulov.

- Så de standsede, og føreren kom hurtigt ud og kom ikke noget til, oplyser indsatsleder, Kristian Müller, Trekantområdets Brandvæsen.

- Det var et par unge fyre, der havde set det. De fik også slukket det meste med en pulverslukker, forklarer indsatslederen:

- Vi kunne efterslukke, da vi nåede frem. Ilden begrænsede sig til motorrummet. Der var tale om en nyere personbil.

Skete kl 15.50

Kvinden, der kørte bilen, ringede selv efter autohjælp og den videre transport efter uheldet, fortæller Kristian Müller.


Det var et par unge fyre, der havde set det. De fik også slukket det meste med en pulverslukker.


Brandvæsnet modtog meldingen klokken 15.50.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce