Annonce
Fredericia

Unge i nattelivet: Det er godt, at vi har Natteravnene

Humøret er højt blandt de unge kvinder, som glæder sig over mødet med de tre Natteravne. Her er det (fra venstre): Kristoffer Holst, Sanne Rasmussen, Sandra Christensen, Margot Hasager, Sanne Møller, Julie S. Møller, Lars Kovaltsenko og Bonnie Laursen. Foto: Peter Friis Autzen

Fredericia: Tre af Fredericias natteravne er på "patrulje" rundt i nattelivet for at skabe tryghed og give de unge mulighed for en afslappet voksensnak, hvis de har lyst.

Og de unge, trioen møder, er glade for de voksnes tilstedeværelse i deres natteliv. Ikke alle har lyst til at tale med ElboBladet om det - og nogle er måske også lidt for fulde til citat. Men nogle vil og kan godt.

- Vi har snakket med Natteravnene mange gange, lyder det fra en flok kvinder i alderen 17-19 år.

En af dem fortæller, at hun en gang blev forfulgt af en mand.

- Så fulgtes jeg med Natteravnene, og så forsvandt manden, siger hun.

De unge er glade og i fællesskabets vold på en måde, der måske kunne få nogle voksne til at sige "tag det nu roligt". Men Natteravnene smiler og taler roligt og ufordømmende med flokken. Det er tydeligt, at de unge er glade for kontakten.

Flokken er på vej mod et af nattelivets vandhuller, selvom de allerede har slukket tørsten et par gange i aften. Faktisk indrømmer de, at de måske er en anelse fulde - men de er klare nok til at takke Natteravnene for den frivillige indsats. Og inden de to flokke fortsætter i hver sin retning, er de unge forsynet med bolcher, balloner og kondomer. For man ved jo aldrig, hvornår man får brug for et bolche.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Cyklisternes kaffepenge blev stjålet

Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce