Annonce
Kolding

Unikke julegaver: Lisbeth samler lokale kunstnere omkring sig i værkstedet

Lisbeth Bonnichsen skal undervise i den kreative forening i Vamdrup, hvor hun vil fortælle om at lave alkohol ink-malerier, men nabopigerne Sigrid og Dicte (til højre) har allerede lært teknikken, som kræver, at man puster sig billede frem med et sugerør. Foto: John A. Petersen
En håndfuld lokale kunstnere er repræsenteret på den juleudstilling, der breder sig over hver en kvadratmeter i værkstedet hos Lisbeth Bonnichsen. Også naboens piger kiggede indenfor for at lære at male på en helt særlig måde.

Vamdrup: Når Dicte og Sigrid Holm Fransson har fri, kan de to søskende godt finde på at kigge forbi inde hos deres nabo, som har det mest fortryllende værksted. På Rørkærgård i Vamdrup bor nemlig Lisbeth Bonnichsen, der er både kreativ og fingernem - og som elsker at lære fra sig. Så ude i hobbyværkstedet er pigerne ved at lære, hvordan man laver alkohol ink malerier. Det kræver en lidt særlig teknik, hvor man i stedet for penselstrøg puster de mest magiske billeder frem med et sugerør.

- Man skal huske at lade være med at suge, smiler Dicte.

De to piger regner med, at de vil bruge de færdige værker som julegaver, så nogen har noget at glæde sig til. Og hvis man ikke er lige så kreativ selv, så kan man gå på jagt i værkstedet her på Holtvej 11 i Vamdrup. I lighed med tidligere år har Lisbeth Bonnichsen nemlig samlet en række lokale kunstnere omkring sig, og resultatet er blevet et værksted, som til sidste kvadratmeter er fyldt fra gulv til loft med glaskunst, malede sten, strik, kugler, lys og pyntegenstande i alle former og alverdens materialer.

- Jeg har øjnene med mig, når jeg selv går på udstillinger eller færdes på kreative værksteder. Og hvis jeg ser noget spændende, så spørger jeg, om folk har lyst til at være med, når vi laver udstilling op mod jul, fortæller Lisbeth.

I år er der seks lokale kunstnere, som foruden hende selv er med til at gøre juleværkstedet til en nærmest overvældende oplevelse. Her er både malede sten til en tyver, og der er glaskunst til flere hundrede kroner.

- Folk kommer både for at købe alt lige fra små mandelgaver til julegaver, for de kan finde noget i alle prisklasser, siger Lisbeth, som fortæller, at der har været travlt i løbet af de seneste tre weekender.

Annonce
Birger Kvist er tidligere murer, og som pensionist er han sprunget ud som kunstner og har blandt andet lavet disse elefanter i beton. Foto: John A. Petersen

Birgers elefanter

Hun har selv lavet størstedelen af det, der står på hylderne. Til den grove del af arbejdet får hun hjælp af sin mand, Birger Kvist, der blandt andet sørger for, at der ligger knust glas parat, når Lisbeth skal bruge det, eller at der er skåret plader ud i de nødvendige størrelser. Og skal nogle af glasfigurerne monteres på en sokkel i beton, så laver han også den, for Birger er tidligere murer.

- Vi hjælper hinanden. Han laver alt det grove, så laver jeg alt det sjove, siger Lisbeth.

Birger har dog sat sig på sin egen produktion i værkstedet. Efter at han er stoppet som murer, så bruger han det gamle håndelag, når han laver sine helt egne figurer i beton. Både ude og inde møder man blikket fra hans elefanter, som findes i mange størrelser.

- Det er egentlig ikke så vanskeligt. Det komme bare lige ud af luften, fortæller han om sit design.

Værkstedet holder også søndag åbent fra klokken 10 til 17.

Frem til jul er der fyldt med billedkunst og pyntegenstande fra gulv til loft i værkstedet på Holtvej 11. Foto: John A. Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Meningerne er delte: Diskussion om ny bro over Lillebælt optager læserne

Annonce