Annonce
Fredericia

Usædvanlig aktion i gågaden: Måge spiddet og aflivet med luftbøsse

Mågen blev aflivet med en luftbøsse, og siden blev den løftet ned fra Ridderborg. Foto: Klaus Madsen
En måge var så uheldig at lande direkte på spirret på Ridderborg. Trekantbrand kom på en usædvanlig opgave, der tiltrak stor opmærksomhed. Det endte med, at mågen måtte aflives.

Opdateret klokken 13.50:

Fredericia: En usædvanlig redningsaktion var søndag i gang i Fredericia midtby.

En måge blev under en landing spiddet på toppen af Ridderborg. På toppen af den kendte bygning er et spir, som mågen er landet ovenpå. Det tiltrak en del opmærksomhed blandt de mennesker, der passerede forbi søndag på gågaden.

Trekantbrand ankom ved 12-tiden til stedet og forsøgte i første omgang at nå op til mågen med en lift for at få den fri. Men liften var akkurat for kort.

- Jeg regner med, der er 35 meter op til mågen, og vores lift er 32 meter. Så vi mangler lige tre-fire meter, fortæller indsatsleder Hans Egon Bendorff.

Det var i første omgang også Dyrenes Beskyttelse, som kontaktede Trekantbrand.

- Vi var i gang med en øvelse i nærheden, og derfor kørte vi forbi for at se, om vi kunne gøre noget, forklarer Hans Egon Bendorff om den usædvanlige søndagsaktion.

Cirka klokken 13.15 blev mågen aflivet.

- En jæger fra Dyrenes Beskyttelse aflivede den med en luftbøsse, fortæller Hans Egon Bendorff.

Derefter blev mågen løftet væk fra spiret med en stang og en løkke blev bundet omkring den.

Hjørneejendommen Ridderborg ligger på hjørnet af Riddergade og Danmarksgade, og bygningen fik i 2015 et nyt spir og blev dermed bragt tilbage til det oprindelig udseende, bygningen havde i 1904, da den blev opført.

Annonce
Trekantvrands lift var lige akkurat for kort til at nå op og få mågen fri. Foto: Klaus Madsen
En måge blev søndag spiddet under en landing på toppen af Ridderborg-bygningen i midtbyen. Foto: Klaus Madsen
Trekantbrand var på øvelse i nærheden og fik et praj fra Dyrenes Beskyttelse om mågens situation. Foto: Klaus Madsen
En måge fik søndag en meget ublid landing på toppen af Ridderborg i Danmarksgade. Foto: Klaus Madsen
En jæger fra Dyrenes Beskyttelse tog en luftbøsse med i liften og fik aflivet mågen. Foto: Klaus Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK

FHK var tæt på sensationen men faldt med ære mod Aalborg

Sport

navne

Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Fredericia HK

FHK-general: Aalborg kom for at få en dag på kontoret, men det fik de ikke

Annonce