Annonce
Udland

USA dropper dispensationer til lande der køber iransk olie

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
I 2018 genindførte USA sanktioner mod Iran, men gav otte lande dispensationer til at købe iransk olie.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har besluttet, at det ikke længere skal være muligt at købe iransk olie uden at blive sanktioneret af USA.

I sommeren 2015 blev der indgået en atomaftale med Iran, og dengang ophævede USA de sanktioner mod Iran, der eksisterede, inden aftalen blev indgået.

Trump har tidligere kaldt atomaftalen, som blev lavet mens Barack Obama var præsident, for "den værste aftale nogensinde".

I 2018 trådte USA ud af atomaftalen og genindførte sanktioner mod Iran, der samtidig kunne ramme andre end Iran.

Formålet var at stoppe al Irans olieeksport. Men otte lande fik dispensationer, der gjorde, at de kunne købe iransk olie uden at blive omfattet af de amerikanske sanktioner.

De otte lande vil fra 1. maj blive behandlet ligesom alle andre, der køber iransk olie.

- Der er ingen undtagelser, der strækker sig ud over denne periode, siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge Reuters.

Landene, der fik dispensationer, er Kina, Japan, Indien, Italien, Grækenland, Sydkorea, Taiwan og Tyrkiet.

Donald Trump er sikker på, at det globale oliemarked ikke vil lide last. Organisationen Opec (Organisationen af Olieeksporterende Lande) vil kunne øge produktionen.

- Saudi-Arabien og andre i Opec vil mere end gøre op for differencen i olieflowet efter vores absolutte sanktioner på iransk olie, skriver Donald Trump på det sociale medie Twitter.

Opec er en organisation bestående af 14 lande, der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport.

Oliepriserne er gået i vejret, efter at USA er kommet med meddelelsen.

Prisen på olie ligger på det højeste niveau i 2019, og det er på trods af, at USA's melding om stabile oliemarkeder.

Man skal tilbage til starten af november 2018 for at finde højere oliepriser.

Siden USA genindførte sanktioner er Irans eksport faldet til under én million tønder per dag fra over to og en halv millioner tønder per dag.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce