Annonce
Udland

USA og Sydkorea udskyder øvelser for at imødekomme Nordkorea

Handout/Ritzau Scanpix
For at undgå at forstyrre samtaler med Nordkorea har USA og Sydkorea udskudt planlagte militærøvelser.

USA og Sydkorea har udskudt fælles militærøvelser for at tilgodese de diplomatiske samtaler med Nordkorea.

Det siger forsvarsministrene fra de to allierede lande søndag ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Øvelserne skulle have fundet sted sidst i november.

Nordkorea havde på forhånd fordømt de planlagte flyøvelser og truet med at svare igen med "rystende afstraffelse".

Den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, og hans sydkoreanske modstykke, Jeong Kyeong-doo, meddeler, at øvelserne udskydes, så snakke om blandt andet nordkoreansk atomafrustning kan fortsætte.

Udmeldingen kommer i forbindelse med et topmøde i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (Asean) i Thailands hovedstad, Bangkok.

Mark Esper sagde lørdag, at USA og Sydkorea bør være fleksible i forbindelse med deres fælles militærøvelser, så de ikke hindrer diplomatiske samtaler.

På vej med fly mod Sydkorea sagde han også, at USA er åben for at begrænse antallet af fremtidige militærøvelser. Øvelserne er ofte blevet kritiseret hårdt af Kim Jong-uns nordkoreanske regime.

Over 28.000 amerikanske soldater er udstationer i Sydkorea for at holde potentielle trusler fra Nordkorea på afstand.

USA's præsident, Donald Trump, har tre gange mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un. Senest skete det i juni, hvor Trump besøgte Nordkorea ved den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea.

Trump har forsøgt at overtale Nordkorea til at indstille landets atomprogram og gøre Den Koreanske Halvø fri for atomvåben.

Hans første møde med Kim Jong-un fandt sted i Singapore i juni 2018.

Det blev udråbt som historisk, da det var første gang, at en siddende amerikansk præsident sad over for en leder af Nordkorea.

I februar i år var Hanoi i Vietnam vært for det andet møde mellem de to.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

En gennemarbejdet bog

Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Annonce