Annonce
Udland

USA og Taliban enige om forslag om at dæmpe volden

Parwiz/Reuters
En mulig aftale mellem USA og Taliban kan i første omgang føre til en uges nedtoning af volden i Afghanistan.

USA og den afghanske Taliban-bevægelse har forhandlet sig frem til et forslag, der skal dæmpe volden i Afghanistan i syv dage.

Annonce

Det oplyser den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, på et pressemøde i Bruxelles. Her deltog han torsdag i Natos forsvarsministermøde.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og NTB.

- Vi har sagt hele tiden, at den bedste - hvis ikke eneste - løsning i Afghanistan er en politisk aftale. Der er sket fremskridt på den front, og det vil vi have mere at sige om snart, siger Esper.

- Jeg vil ikke gå i detaljer nu, eftersom vi nu konsulterer vores allierede. Men hvis vi går videre med dette, vil der blive stillet betingelser, og det vil være en proces, der evalueres løbende, siger han ifølge NTB.

Esper vil ikke umiddelbart svare på, om USA vil fortsætte sine antiterroroperationer i de syv dage, en eventuel aftale vil gælde.

Samtidig siger den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, under et besøg i Tyskland torsdag, at der er sket "et ret vigtigt gennembrud" i fredsforhandlingerne med Taliban.

Han siger, at præsident Donald Trump har givet grønt lys for at fortsætte forhandlingerne. Men USA ønsker en nedgang i volden, inden dybere forhandlinger kan finde sted, tilføjer Pompeo.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har flere gange understreget, at Taliban må udvise både evne og vilje til at reducere volden i Afghanistan.

Onsdag oplyste flere kilder til Reuters, at en fredsaftale mellem Taliban og USA måske bliver underskrevet i denne måned.

- En aftale kan blive underskrevet i februar, hvis Taliban reducerer voldelige angreb betydeligt. En aftale kan føre til en tilbagetrækning af de amerikanske styrker i Afghanistan, sagde to anonyme afghanske regeringskilder og en vestlig diplomat onsdag.

Forhandlingerne har stået i stampe, fordi Taliban ikke klart har nedtrappet antallet af bombeanslag og andre angreb.

USA har omkring 13.000 soldater i Afghanistan. Desuden er der adskillige tusinde Nato-soldater i landet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ny statslige job får varm modtagelse - især hvis bosætningen følger med

Fredericia

Regeringen åbner et nyt skattecenter i Fredericia: Skal bremse hvidvask og svindel

Annonce