Annonce
Udland

USA's ældste højesteretsdommer er igen behandlet for kræft

Jonathan Ernst/Reuters
86-årige Ruth Bader Ginsburg er blevet behandlet for ondartet svulst efter raskmelding tidligere på året.

USA's 86-årige højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, er igen blevet behandlet for en kræftsygdom.

Det oplyser en talsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge talsmanden var der tale om en ondartet svulst på bugspytkirtlen. Højesteretsdommeren reagerede godt på behandlingen, der ikke har haft indflydelse på hendes arbejde.

Samtidig understreges det, at der ikke er tegn på, at sygdommen har spredt sig i kroppen på den aldrende dommer.

Ruth Bader Ginsburg vendte i februar tilbage til posten, efter at hun havde gennemgået en operation for lungekræft.

Kræftsygdommen udløste frygt for, om hun var i stand til at vende tilbage til det vigtige sæde i Højesteret.

Ginsburg er en af de fire dommere i Højesteret, der betragtes som liberale. De fem øvrige betragtes som konservative.

Hendes helbred følges tæt i USA. Hvis hun skulle blive så svag, at hun må træde tilbage, vil det nemlig betyde, at USA's præsident, Donald Trump, kan udpege endnu en kandidat til den magtfulde domstol.

Trump har i sin tid som præsident allerede udpeget to konservative dommere til Højesteret. Det drejer sig om Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch.

Højesteretsdommere vælges på livstid i USA - eller indtil de selv vælger at træde tilbage.

Ruth Bader Ginsburg blev udpeget som højesteretsdommer i 1993 af daværende præsident Bill Clinton.

I november 2018 faldt hun og brækkede tre ribben. I forbindelse med undersøgelserne af skaderne fra faldet opdagede lægerne lungekræft hos dommeren.

Ginsburg har også i 1999 og 2009 gennemgået behandling for andre kræfttyper.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce