Annonce
Udland

USA's underskud kan stige til 1000 milliarder dollar i 2020

Kevin Lamarque/Reuters
I finansåret 2020 er USA's underskud på statsbudgettet estimeret til at nå 1000 milliarder dollar.

USA's underskud på statsbudgettet kan stige til 1000 milliarder dollar i 2020, svarende til 6700 milliarder kroner.

Den amerikanske kongres' uafhængige økonomiske kontor, CBO, har hævet sin estimering af underskuddet på statsbudgettet for finansårene 2019, der slutter 30. september i år, og 2020, skriver CNN.

Inden 30. september vil underskuddet være på 960 milliarder dollar, svarende til 6456 milliarder kroner, og altså en billion - 1000 milliarder - dollar i finansåret 2020.

CBO havde tidligere estimeret underskuddet til at stige til 896 milliarder dollar inden 30. september og 892 milliarder dollar i finansåret 2020.

Dermed har CBO hævet sin estimering med 108 milliarder dollar, svarende til 726 milliarder kroner for finansåret 2020.

Tidligere på måneden meddelte det amerikanske finansministerium, at statsbudgetunderskuddet havde nået 867 milliarder dollar for årets første ti måneder. Det er en stigning på 27 procent i forhold til samme periode sidste år.

- Den økonomiske udsigt er udfordrende, siger CBO's direktør, Phil Swagel.

- Statsunderskuddet, der i forvejen er historisk højt, er på en uholdbar kurs og er estimeret til at blive endnu højere efter 2029.

Swagel begrunder det med en aldrende befolkning, stigning på sundhedsvæsenets udgifter og stigende renteudgifter.

For at undgå at underskubbet løber løbsk, anbefaler Swagel, at politikerne skal lave store ændringer på skattepolitikken, nedbringe udgifterne og gøre indtægterne større, end de er under den nuværende politik.

USA's statsunderskud er vokset under Donalds Trumps præsidentperiode, blandt andet på grund af de skattenedsættelser på 1500 milliarder dollar, svarende til 10.085 milliarder kroner, som Trump indførte i 2017, vurderer CBO.

Derudover er det offentlige forbrug steget med flere hundrede milliarder dollar de seneste to år, skriver CNN.

/ritzau/

CNN om USAs underskud
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce