Annonce
Fredericia

Utraditionel afsked med livet: 1,5 hektarer skov i Skærbæk giver plads til 600 urner

Sven Schou har nu fået grønt lys til at etablere en skovbegravelsesplads på 1,5 hektarer af sin 5,5 hektarer store skov i Skærbæk ved Fredericia. Dialogen med både kommune og naboer har været positiv og konstruktiv. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Selvom processen med at få realiseret projektet med en urnebegravelsesplads i Skærbæk ved Fredericia har været langvarig, ser 64-årige Sven Schou frem til at kunne hellige 1,5 hektarer af sin skov til urnebegravelser.

Skærbæk: Han ejer den 5,5 hektarer store skov ned mod Lillebælt i Skærbæk ved Fredericia. I fremtiden vil halvanden af den blive dedikeret til dem, der ikke ønsker en kistebegravelse eller en traditionel afsked med livet.

7. oktober blev en skovbegravelsesplads i Fredericia en kendsgerning, og selvom processen har været tidskrævende, glæder den 64-årige naturelsker fra Hedensted, Sven Schou, sig over blåstemplingen fra både byråd og Kirkeministeriet.

- Jeg er allerede blevet kontaktet af flere, som er interesserede i et hvilested i skoven, fortæller han kort før, den afgørende underskrift blev sat.

Annonce

Jeg tror, det hovedsageligt vil være folk, der har en forbindelse til naturen – eller som ikke er medlem af folkekirken – der vælger at blive begravet herude. Jeg tror også, at hovedparten vil komme fra Fredericia Kommune.

Sven Schou, skov- og urnebegravelsespladsejer

600 hvilesteder

I første omgang forventer Sven Schou, der nu har stiftet Dansk Skovbegravelse sammen med sine to børn og hustru – at kunne tilbyde 10-15 urnebegravelser om året. Allerede nu er der afsat plads til 36 hvilesteder. Tilladelsen til skovbegravelsespladsen giver mulighed for op til 600 hvilesteder.

I disse dage hænger bøgetræernes kroner stadig som et tæt tag over skovområdet, Sven Schou har ejet siden 1994. Før ham var området ejet af svigerfaren – Søren Skov, tidligere viceborgmester i Fredericia Kommune.

Skoven er et sted, Sven Schou selv har brugt så mange timer, at han ikke længere har tal på dem. Han elsker den skov, som han selv beskriver det. Til dagligt arbejder han med kundebetjening og der er måske alligevel ikke så langt fra hans ordinære arbejde til bibeskæftigelsen i skoven i Skærbæk ved Fredericia.

- Det handler meget om at kunne tilbyde et alternativt hvilested. At lytte og hjælpe andre med at afdække de muligheder, der nu findes, siger han.

Positiv dialog

Det er godt et år siden, at skovbegravelsespladsen fik sit første ja på et udvalgsmøde i Fredericia Byråd. Siden da har der været lutter medvind fra kommunen.

Selv da Sven Schou påpegede, at rondellerne, der adskiller sti fra mark og mark fra skov, var slidte, blev de i en ruf skiftet ud.

Dialogen med naboerne omkring skoven har ligeledes været positiv. Under nabohøringen var det den mulige tilstrømning af flere mennesker til området, der bekymrede grundejerne omkring skoven. Der var også bekymringer om, hvorvidt det så ville betyde en øget mængde affald på parkeringspladsen. Sidstnævnte blev dog af kommunen forklaret med, at jo flere skraldespande, jo mere skrald ville ende på jorden rundt om.

- Jeg har fra start haft en god snak med de naboer, der havde spørgsmål til projektet eller havde noget, de var bekymrede for. Og jeg synes, vi hele vejen igennem har haft en rigtig fornuftig dialog, siger skovejeren.

Begravelse blandt bøgetræer

Skoven ved Hagenørvej i Skærbæk er i alt 5,5 hektarer stor.

De 1,5 hektarer bliver dedikeret til urnebegravelser.

I alt er der givet tilladelse til 600 urne-nedsænkninger. Sven Schou regner selv med, at tallet vil lægge på 10 til 15 om året.

Det er Fredericia Kommune, der forpagter de 1,5 hektarer. Den aftale var en nødvendighed for, at Sven Schou kunne komme i mål med sit projekt.

Det er Kirkeministeriet, der har skulle godkende vedtægterne for urnebegravelsespladsen, men det er Fredericia Kommune, der har skulle ansøge ministeriet om godkendelse.

For nylig kunne Kirkeministeriet så vende retur med en afgørende underskrift.

Fredericia Kommune har desuden nu også ansvaret for tilsyn med begravelsespladsen. Og så skal de hvert år godkende prisen for en urnebegravelsesplads.

En urnenedsættelse med ti års fredning koster 9900 kroner. Det bliver muligt at reservere et halvt eller et helt familietræ svarende til henholdsvis seks eller 12 pladser.

Det er også muligt at reservere en plads for 10 år. Her er prisen 5000 kroner.

Alternativ skabt

Der er omkring 500 mennesker, der hvert år går bort i Fredericia Kommune. Flere og flere af de vælger en begravelse uden gejstlig medvirken – altså en borgerlig begravelse, hvor en præst ikke deltager.

På ti år er antallet steget med 100 procent. Fra 35 borgerlige begravelser uden en præst til stede i 2008 til 70 i 2018 i Fredericia Provsti, viser tal fra Kirkeministeriet. Og Sven Schou ønsker ikke at konkurrere med Folkekirkens tilbud. Håbet er at kunne skabe muligheder for de mennesker, som ønsker et alternativ til at blive begravet i en kiste eller på en kirkegård.

- Det bliver eksempelvis muligt at få en præst med ud til nedsænkningen, men det behøves man ikke, hvis ikke man ønsker det. Ønsker pårørende selv at sænke ned, må de gerne det, og vi stiller også os selv til rådighed i den forbindelse, oplyser Sven Schou.

Uanset vil det blive sådan, at Sven Schou eller en anden repræsentant fra Dansk Skovbegravelse, vil være til stede, når en urne skal sænkes de 85 centimeter ned i jorden.

Der er allerede gravet ud til 36 hvilesteder i skoven, der primært består af bøgetræer. Tilladelsen til skovbegravelsespladsen giver mulighed for op mod 600 urne-hvilesteder. Foto: Peter Leth-Larsen

Ukendt efterspørgsel

Det er også muligt blot at få sin aske strøet direkte ned i bøgeskovjorden. Generelt er Sven Schou åben for de forskellige ønsker, der måtte opstå hen ad vejen. Den tilladelse, byrådet gav dets endelige grønne lys til i mandags betyder, at i alt 600 personer kan vælge at blive urnebegravet i skoven ved Hagenørvej.

Men hvor stor efterspørgslen bliver på den slags begravelser, er svær at forudsige.

Det er heller ikke nemt at fastslå, hvem der i fremtiden vil vælge den alternative begravelsesform.

- Jeg tror, det hovedsageligt vil være folk, der har en forbindelse til naturen – eller som ikke er medlem af folkekirken – der vælger at blive begravet herude. Jeg tror også, at hovedparten vil komme fra Fredericia Kommune.

Det er over hver ottende dansker, der i dag vælger at blive kremeret, viser statistik fra Danske Krematoriers Landsforening. Og ønsker man et alternativ til den kirkelige begravelse, er der i privat regi kun to steder i hele landet, det kan lade sig gøre under trækroner. Det ene er i Horsens – og det andet er blandt bøgetræer i Fredericia.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender?

Læserbrev: Dansk Folkeparti mener, at muligheden for betalt orlov til byråds- og regionsrådsmedlemmer skal forbydes. Det er en dobbelt standard, som DF spiller ud med. Det er det, fordi at en DF'er, der er medlem af Folketinget og samtidig er byrådsmedlem, modtager 24 månedslønninger på et år. Komisk. Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender? Kompetente formænd for regionsrådene og ansvarsbevidste borgmestre må være de bedste til at stramme tøjlerne, hvis orlov er et problem. Sagen er i virkeligheden den, at DF burde kigge på sig selv. Det er udpræget, at DF's folketingsmedlemmer også er valgt til et byråd - også kaldet et dobbeltmandat. For et folketingsmedlem er arbejdspresset på tinge noget, der let sniger sig op på en arbejdsuge med 60 timers arbejde. De betales godt for ulejligheden og trækker samtidig en række frynsegoder. Men når DF-folketingsmedlemmet også er byrådsmedlem, opstår den komiske situation. Der trækkes med store smil løn fra Folketinget samtidig med, at folketingsmedlemmet trækker løn og vederlag fra den kommune, hvor vedkommende sidder i byrådet. At være medlem af et byråd betyder tilstedeværelse i lokalsamfundet ugen igennem, hvad enten det er udvalgsmøder, invitation fra borgere eller interesseorganisationer m.v. Der kræves en arbejdsindsats fra et byrådsmedlem. Når folketingsmedlemmet så samtidig er f.eks. formand for et kommunalt udvalg, viceborgmester m.m., ringer kasseapparatet, og der aflønnes med flere hundredetusinde om året. Det er komisk, at medlemmer af Folketinget normalt kun er til rådighed i kommunen på mandage. Det skal ses i sammenhæng med, at de betales for hele ugen, men maksimalt er tilstede 20 pct. af tiden.

Annonce