Annonce
FC Fredericia

Uzo blev FC's helt: Dejligt at se smilene hos mine holdkammerater

Uzo scorede det afgørende mål, da FC Fredericia dybt inde i overtiden udlignede til 2-2 i Viborg. Arkivfoto: Mette Mørk
Højrebacken Uzo var fravalgt trods gode præstationer for FC Fredericia. Men han kom ind fra bænken og udlignede i Viborg dybt inde i overtiden. Kampen endte 2-2.

Viborg: FC Fredericias højreback Uzo var en skuffet mand, da han tirsdag fik holdopstillingen at vide til onsdagens kamp mod Viborg. Trods gode præstationer mod Vejle Boldklub og Næstved, måtte han tage til takke med en plads på bænken. Herfra kom han ind og scorede til 2-2 dybt inde i overtiden.

- Det er dejligt at kunne komme ind og gøre en forskel. Jeg er glad for, at jeg kunne bringe et smil tilbage på mine holdkammeraters ansigter, sagde højrebacken.

I hans sted spillede Jacob Buus, og selvom han var skuffet over den beslutning, brokkede han sig ikke.

- Træneren ved, hvad han gør, og jeg kan ikke stille spørgsmålstegn ved hans valg. Selvfølgelig vil jeg gerne spille, men derfor var det også ekstra rart, at jeg kunne gøre en forskel, sagde han.

Da Viborg scorede til 2-1 i overtiden lignede FC Fredericias spillere en flok mænd, der var blevet ramt af et tog med 100 kilometer i timen.

- Vi vidste, at vi havde nogle sekunder at presse i. Der var ikke andet at gøre end at spille og presse på. Heldigvis lykkedes det, sagde Uzo.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce