Annonce
Fredericia

Væltet træ over køreledning - togtrafikken påvirkes

Togtrafikken er mandag morgen påvirket omkring Fredericia mod Kolding. Arkivfoto. Mads Hansen

Opdateret klokken 10.

Fredericia/Taulov/Kolding: Det var formentlige den kraftige blæst, der mandag resulterede i, at tog ikke længere kunne passere Taulov.

I de tidlige morgentimer meldte DSB ud på Twitter, at der kunne forventes længere rejsetid. Pressevagten oplyser til Fredericia Dagblad, at det var et træ, der hængte over køreledningerne, der betød, at tog ikke kunne køre gennem Taulov.

For at komme til Kolding fra Fredericia, skal man forbi stationen i Taulov. I skrivende stund kan DSB ikke sige noget om udsigten til, at togtrafikken igen afvikles normalt.

- Vi kan nu køre gennem et ud af to spor. Det betyder, at vi skal afvikle al trafik gennem et spor, og det giver mindre forsinkelser, oplyser DSBs pressevagt.

Forsinkelserne lyder til morgen, ifølge DSB på Twitter, på mellem 10 og 15 minutter.

Der har tidligere på morgenen været indsats togbusser, da begge spor på et tidspunkt var helt lukkede. Det ene er altså nu åbnet, oplyser oplyser Banedanmark.

Kort før klokken 10 oplyser Banedanmark, at begge spor nu er farbare igen. Dog forventer man fortsat små forsinkelser de næste par timer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce