Fredericia: To forskellige steder på to forskellige byggepladser er der i løbet af tirsdag og onsdag blevet stjålet værktøj.
Det oplyser Martin Frandsen Sydøstjyllands Politi.
Det ene indbrud er sket i en container, der står på Fælledvej. Herfra er der blandt andet stjålet batteridrevet håndværktøj.
Det andet skete på Depotvej – ligeledes fra en container. Her er der ligeledes forsvundet elværktøj. Politiet vil gerne høre fra borgere, der enten har hørt eller set noget omkring de to steder mellem tirsdag fra fyraften og frem til onsdag morgen.
Derudover melder døgnrapporten om et indbrud i en villa på Ligustervænget. Her er en havedør blevet brudt op, men der er umiddelbart ikke blevet stjålet noget. Anmelderen er en 43-årig mand. Indbruddet er sket i løbet af dagtimerne onsdag.
En bil, der holdt på Brandsøvej i Skærbæk, har været udsat for hærværk. Det er ikke forsvundet noget fra bilen, men den ene rude blev knust – formentlig med en sten. Det hærværk er sket mellem tirsdag og onsdag.