Annonce
Danmark

Vagtlægen ville ikke undersøge Leon: Dagen efter døde han i sit køkken

Leon Sønnichsen var fåreavler i Højer. Han døde som 50-årig. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Leon Sønnichsen forblødte i sit eget køkken bare en dag efter, hans kone havde ringet til lægevagten for at få ham undersøgt.

Lægevagten: Det fik fatale konsekvenser i oktober 2018, da en vagtlæge afviste at undersøge Leon Sønnichsen fra Højer nærmere.

En aften ringede sønderjydens kone til lægevagten i Region Syddanmark, fordi han selv havde for store smerter i maven til at foretage opkaldet. Under opkaldet blev smerterne så store, at Leon Sønnichsen kastede op.


Annonce

Så jeg stod i løbet af 24 timer med de to børn selv. Det har været hårdt for vores lille familie. Selvfølgelig har det været svært. Det ønsker jeg ikke, at nogen mennesker skal opleve.

Karin Sønnichsen, hustru til Leon Sønnichsen


Det er DR, som har fortalt hans historie som en del af deres fokus på lægevagten i fire af landets fem regioner. I alle regioner på nær Region Hovedstaden er lægerne i lægevagten nemlig akkordlønnede. Jo flere patienter, de taler med, jo større er deres honorar. Og derudover modtager lægerne et større beløb, hvis de selv afslutter en konsultation via telefonen i stedet for at henvise til videre undersøgelse.

Kunne have undgået død

Da Leon Sønnichsens hustru ringede til lægevagten, bad lægen i den anden af røret hende om at give sin mand noget smertestillende og ellers ringe igen, hvis han fik det værre.

Det gjorde han. Og to timer senere blev han indlagt med ambulance. DR skriver, at mediet ikke ved, hvorfor vagtlægen undlod at undersøge Leon Sønnichsen nærmere, men ifølge Patienterstatningen var det en fejl.

Sønderjyden havde nemlig store smerter, fordi blod dannede en udposning på hans hovedpulsåre i lænden. Dagen efter opkaldet til lægevagten sprang udposningen, og Leon Sønnichsen forblødte i sit køkken.

- Så jeg stod i løbet af 24 timer med de to børn selv. Det har været hårdt for vores lille familie. Selvfølgelig har det været svært. Det ønsker jeg ikke, at nogen mennesker skal opleve, har Karin Sønnichsen, Leons hustru, sagt til DR.

Siden har hun fået personlig erstatning, mens vagtlægen, en anden praktiserende læge og Aabenraa Sygehus, som også overså blødningen, alle har fået kritik fra Patienterstatningen i sagen, da den har vurderet, at dødsfaldet med overvejende sandsynlighed kunne have været undgået.

DR har kontaktet vagtlægen, som ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce