Annonce
Læserbrev

Vandkunst på Rådhustorvet: Billedet lyver i sit visuelle udtryk og viser en virkelighed, der ikke kan lade sig gøre

Må jeg anbefale, at kunstneren laver en model i fuld størrelse i sit atelier for at gennemprøve alle de gode intentioner, som umiddelbart ser tillokkende ud på billedet og tegningerne, men som mangler logik i forhold til givne naturlove og naturens fysiske kræfter.

Læserbrev: Man siger ofte, at et billede siger mere end 1000 ord. Og der er selvfølgelig en stor sandhed i det postulat, fordi vi bruger billeder til at vække hinandens interesse på snart sagt alle livets planer.

Vi viser billeder til hinanden fra mærkedage og fede ferier, og vi bliver bombarderet med billeder i hverdagen gennem reklamer og informationer på diverse platforme.

Men siden digitaliseringen af vores medier, og dermed af billeder, kan vi ikke mere stole på dem. Vi kan elektronisk manipulere billeder til at blive lige det, vi vil have.

Vi kan også bygge billeder ved at skrive de rette kommandoer ind i en software, og den teknik er blevet brugt i lanceringen af det kunstneriske vandprojekt på Rådhustorvet i Vejle.

Projektet er af kunstneren og arkitektfirmaet blevet illustreret med et computergenereret billede, som viser en formodet fremtidig virkelighed, hvis projektet gennemføres.

Det er så bare en skam, måske især for arkitekterne, at det billede, som avisen også har benyttet, lyver i sit visuelle udtryk og viser en virkelighed, der ikke kan lade sig gøre.

Jeg har talt med en hydrotekniker om scenariet på billedet, og han giver mig ret i, at tre bassiner af forskellig længde, med en hældning på tre pct., altså tre cm pr. m, overhovedet ikke kan præstere hverken den jævne vandmængde eller fornemmelsen af vanddybde.

Et såkaldt bassin på otte meter falder med 24 cm!

Vand vil af naturlige årsager løbe væk ad nærmeste vej, og der vil måske nok fra udgangspunktet løbe en tynd bræmme af vand, som vil følge terrænet nedad, men da det løber på en ujævn overflade, vil vandet dele sig i små strømme og til slut plaske ujævnt ned i de dybe brønde.

Må jeg anbefale, at kunstneren laver en model i fuld størrelse i sit atelier for at gennemprøve alle de gode intentioner, som umiddelbart ser tillokkende ud på billedet og tegningerne, men som mangler logik i forhold til givne naturlove og naturens fysiske kræfter.

Annonce
"Jeg har talt med en hydrotekniker om scenariet på billedet, og han giver mig ret i, at tre bassiner af forskellig længde, med en hældning på tre pct., altså tre cm pr. m, overhovedet ikke kan præstere hverken den jævne vandmængde eller fornemmelsen af vanddybde", skriver Erik Munch Sørensen. Illustration: Vejle Kommune og Schønherr
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Fredericia

Fredericias borgmester er uenig med kolleger: Analyse af ny forbindelse over bil-bebyrdet Lillebælt må vente

Annonce