x
Annonce
Sport

Vanvittig afslutning på dansk mesterskab

Anders Lund troede, han var på vej ind i en indkørsel, da han nærmede sig målet ved DM i Give. Foto: Jim Hoff.
Rutechefen ved DM i Give har fundet en usædvanlig afslutning: - Jeg troede, vi kørte ind i en indkørsel, sagde landstræneren.

Give: - Jeg troede, vi kørte ind i en indkørsel, men det var afslutningen på det danske mesterskab i Give, sagde landstræner Anders Lund ved præsentationen af ruten til DM i juni i Give.

- Det er umuligt at overhale på de sidste 700 meter. Det er kun de tre forreste, der har en chance, når der er 700 meter igen. Det gælder om at komme først ind i det sidste sving. Ellers vinder man ikke. Det er et DM, der afgøres af lead-out-rytteren, sagde landstræneren.

DM i Give bliver på 215,6 kilometer søndag 21. juni. Der køres også enkeltstart torsdag 18. juni, para-DM om fredagen og juniorløb om lørdagen, mens kvinderne kører søndag formiddag.

- De første 92,5 kilometer en meget hårde. Her kommer vi ud på nogle stejle bakker, bl.a. Christian Winthersvej i Vejle, som vi kender fra Danmark Rundt, sagde Anders Lund.

Det er et løb, der er sammensat af to vidt forskellige ruter. Turen på de 92,5 km går fra Give, Lindeballe, Ranbøldal, Tørskind, Ødsted, Jerlev, Skibet, Vejle, Jelling, Givskud og retur til Give.

DM slutter med syv omgange på en 9,7 kilometer lang rute ved Give, og rytterne er ude på 2108 højdemeter, før de når mål.

- Jeg vil ikke udelukke, at Michael Mørkøv kan vinde for tredje gang, sagde Anders Lund. Han har to stærke hjælperyttere i Mikkel Honoré og Kasper Asgreen, men det er en fordel, at de 22 danske prof-ryttere er fordelt på forskellige hold, så der ikke som tidligere er ét hold som CSC, der styrer det hele, sagde Anders Lund.

- Man kan ikke sammenligne DM i Give med Grindsted 2018. Dengang var ruten ikke nær så hård, men det var vinden, der var med til at gøre DM i Grindsted til at godt væddeløb. Her får rytterne nok at se til på de første 92 kilometer. Man risikerer stort mandefald, sagde landstræneren.

Vejle Kommune har bevilget op til 1.450.000 kr. på budgettet til DM, men det er kommunen, der administrerer udgifterne, så der ikke bruges en krone mere, end der er brug for.

- Vi vil meget gerne afprøve Tour de France-arrangementet 2021 med DM i Give og har valgt at storsatse på DM, sagde viceborgmester Dan Arnløv.

Annonce

Bekymret

- Jeg er bekymret på dansk cykelsports vegne over, at der kun er to kontinentalhold. Det var via kontinentalholdene, vi fik de stærke danske hold med ildsjæle som Michael Skelde og Michael Blaudzun som sportsdirektører. Nu har vi kun Team Almeborg Bornholm og Team Colo Quick fra Skive, og vi kunne godt brugt mindst to kontinentalhold mere. Der er rytterpotentiale nok til det, sagde Anders Lund.

- Du kan tage en rytter som Silas Clemmensen, der ikke har kunnet finde et hold at køre på. Man risikerer, at en rytter som ham stopper, lød det fra landstræneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Annonce