Annonce
Fredericia

Var man ikke omstillingsparat, blev man det i 2020: Men hvad kan erhvervslivet vente sig af 2021?

Inden udgangen af 2021 står den nye naturpark Søndervold klar i Kanalbyen, ligesom der også fortsat bliver bygget boliger i den nye bydel, som for alvor tager fart i år. Forhåbentlig kan den nye park tages i brug uden brug af mundbind og frygt for coronavirus, som har lagt dele af det danske erhvervsliv ned. Arkivfoto: Søren Gylling
2021 bliver forhåbentlig et år, hvor erhvervslivet skal finde tilbage til en mere "normal" hverdag uden coronarestriktioner og nedlukninger.
Annonce

Fredericia: Da 2020 ringede ud, pustede mange virksomhedsejere sikkert ud og krydsede fingre for, der snart igen kommer almindelige tilstande i erhvervslivet.

Coronakrisen har været en lang optur for nogle og en endnu længere nedtur for andre. Nogle er blevet bedt om at holde lukket i kortere eller længere perioder, nogle har fået del i hjælpepakker, nogle har måttet fyre mangeårige ansatte, og andre har fuld fart på og knapt kunnet følge med.

Intet har været, som det plejer, og meget har været vanskeligt at forudsige og forholde sig til. En ting er sikker. Hvis virksomhedsejere og lønmodtagere ikke allerede var omstillingsparate, blev de det i 2020.

Annonce

Måske konkurser i 2021

Men hvad kan erhvervslivet så vente sig i 2021? I første omgang håber de fleste nok, at vacciner hurtigt kan blive rullet ud og være med til at sænke smittetrykket, så restriktioner, anbefalinger, nedlukninger og forsamlingsforbud kan lempes.

Det er forudsætningen for mere normale tilstande, hvor der igen kan sættes strøm til brancher som restaurationslivet, hotelbranchen, oplevelsesindustrien, nattelivet og mange flere, som for nogles vedkommende hænger i med neglene rent økonomisk.


Men hvad kan erhvervslivet så vente sig i 2021? I første omgang håber de fleste nok, at vacciner hurtigt kan blive rullet ud og være med til at sænke smittetrykket, så restriktioner, anbefalinger, nedlukninger og forsamlingsforbud kan lempes.

Fra artiklen


Hjælpepakker administreret af Erhvervsstyrelsen har holdt hånden under mange lønmodtagere og været med til at hjælpe tusindvis af virksomheder igennem perioder med ingen eller lavere omsætning, ligesom udskydelse af moms også har hjulpet på vej.

Derfor har vi heller ikke set stribevis af konkurser, men de kan komme i 2021, når støtteforanstaltningerne rinder ud, og der igen skal betales til den fælles kasse.

Annonce

Vil politikernes enighed fortsætte efter KV21?

Her i kommunen drog mange nok et lettelsens suk, da Fredericia Kommune i slutningen af 2020 spyttede 62 millioner kroner i køb af bygninger, grund og parkeringspladser fra Fonden MesseC. Dermed er der udsigt til, at der fortsat kan holdes store messer, konferencer og events i en fremtid efter corona, som har betydning for hoteller, restauranter og mange andre afledte brancher.

En ting har coronavirus dog ikke kunnet sætte en stopper for. Udviklingen i Taulov, hvor års planlagte byggerier skyder op i en lind strøm.

Kontakt

Har du input, tips eller gode ideer til journalist Dorte Brandsen, der dækker erhvervslivet, kan du kontakte hende via spørgeformularen i bunden af vores erhvervsartikler.

Foretrækker du mail, kan du sende hende en på dobr@frdb.dk eller ringe på telefon 26195222.

Snart står Taulov Dryports bygninger klar til udlejning i Prinsessens Kvarter, ligesom blandt andre DB Schenker og MG Real Estate får travlt med opførelser i år. Her får vi nok også flere virksomheder at se, ligesom det skal blive interessant at se Business Fredericia udfolde sin vision om at gøre Fredericia til et stærkt centrum for energi og klima.

Udviklingen i Kanalbyen tager også fart. Mange fredericianere er de senere år flyttet ind i nye boliger, ligesom flere bliver opført i 2021. Her bliver byens nye naturpark Søndervold også anlagt. Parken står efter planen færdig i slutningen af 2021 til glæde ikke bare for beboerne i Kanalbyen men alle fredericianere.

I november er der kommunalvalg. De seneste syv år er kommunen blevet ledet af et enigt byråd, og nu er spørgsmålet, om den enighed vil fortsætte i næste periode.

Kommunen fik ny borgmester ved årsskiftet, og det gør kommunalvalget mere åbent. Hvad det ender med, vil vise sig, og om borgmesteren efter kommunalvalget kan samle byrådet og skabe resultater i samme grad – noget erhvervslivet gentagne gange har applauderet.

En ting er sikkert for erhvervslivets vedkommende: Forandringer og nye oplevelser står også klar til at tage imod i 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny Madsby-børnehave på vej: Her er placeringen, politikerne ønsker

Fredericia

Drop nationale test i Fredericia, foreslog Enhedslisten: Usædvanlig alliance bakkede op

Fredericia

Tirsdagens coronatal: Smittetrykket falder fortsat i Fredericia

Annonce