Annonce
Fredericia

Varmestuen leverer mad og en hurtig snak

Bjarne Dahlmann og Kirkens Korshær deler mad - og påskefrokost - ud til varmestuens brugere. Normalt spiser de sammen indendøre i lokalerne Danmarksgade 79, men det er ikke muligt i denne corona-tid. Foto: Peter Friis Autzen
Behovet for mad og kontakt er ikke mindre i denne corona-tid end på alle andre tider. Varmestuen leverer lidt at begge dele.

Fredericia: - Hej-hej. Hvordan går det?

Bjarne Dahlmann står i spidsen for Kirkens Korshærs varmestue i Fredericia, og han er også med, når Varmestuen i denne tid rækker madpakker ud gennem vinduet eller døren.

Normalt kommer brugerne indenfor for at spise og få en snak. Men i denne corona-tid må de blive udenfor, mens Bjarne Dahlmann rækker pakker med mad ud.

- Her kommer 10-20 brugere hver dag. Når vi spiser indendørs, plejer der at komme lidt flere. Hvis vi har mad til overs, går jeg ned til Skuret med det, siger Bjarne.

Onsdag før påske skinner solen smukt og varmt ned på værestedets facade. 10-12 brugere har fundet en plads i solen og nyder fællesskabet og en smøg.

- Det er det her, jeg står op for hver dag. Faktisk kun for det her, siger en bruger.

Annonce
Mange kommer her både for maden og for snakken. Lige for tiden kan vi ikke snakke så meget, som normalt. Men man kan også ringe til os.

Bjarne Dahlmann

Påskefrokost

I dag har Bjarne noget særligt i ærmet til brugerne: Med venlig hjælp fra Hus Forbi har Varmestuen kunnet købe ind til en påskefrokost.

- Vi har handlet lokalt og købt, så brugerne har lidt brød, pålæg og den slags, så de kan få en lille påskefrokost derhjemme, siger Bjarne.

I det hele taget er sponsorer og gaver vigtige for Varmestuens arbejde.

Råvarerne til mad-projektet kommer som overskudsvarer fra Lagkagehuset og Fødevarebanken. Frivillige tilbereder maden i Varmestuens køkken - eller derhjemme.

I forgårs stod den på farseret porre. I går var det en madpakke med håndmadder.

Snakken er vigtig

Den menneskelige kontakt og samtale er næsten lige så vigtig for brugerne, som maden er. Det kan Bjarne og de frivillige i Varmestuen tydeligt mærke.

- Men vi kan jo ikke invitere indenfor, som vi plejer. Så det bliver kun lige til en hurtig snak i døren eller i vinduet. Derudover må vi henvise til, at man kan ringe til os eller til korshærpræsten på 30 95 03 97. Det er der en hel del, der gør for tiden. Og på vores facebook er der også mulighed for ekstra kontakt samt lidt andagt og reflektioner, siger Bjarne.

Han takker for sponsorater og gaver til Varmestuens arbejde. Behovet er der altid, og ingen skal holde sig tilbage.

Af hensyn til brugernes diskretion har avisen lovet ikke at bringe fotos, der viser genkendelige ansigter. Ligesom brugerne heller ikke interviewes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ærgerlig direktør efter brand: - Der venter en kæmpe oprydning

Fredericia For abonnenter

Derfor var aktindsigten i mørklægningssagen begrænset: Advokatfirma bad om sorte streger

Annonce