Annonce
Fredericia

Varmestuer og væresteder er lukkede: Hjemløse og udsatte får hjælp på anden vis

Værestederne er lukkede, men blandt andre Kirkens Korshær og Fredericia Kommune forsøger at hjælpe hjemløse og udsatte, fortæller formand for Udsatterådet Bjarne Dahlmann, der også er daglig leder af varmestuen i Danmarksgade. Arkivfoto: Mette Mørk
Nødherberget holder åbent. Digitalt værested er oprettet.
Annonce

Fredericia: Både Kirkens Korshærs varmestue, Kontakten og andre væresteder er lukket på grund af corona-krisen. I den forbindelse forsøger både Kirkens Korshær og Fredericia Kommune at hjælpe de hjemløse og udsatte på bedste vis.

- Helt konkret er værestederne her i Fredericia lukkede. I Kirkens Korshærs varmestue er der dog mulighed for at få et måltid mad udleveret midt på dagen og få hjælp og en snak i telefonen. I fredags serverede vi mad for otte og havde ti telefonopkald, fortæller daglig leder af varmestuen i Danmarksgade 79, Bjarne Dahlmann, der også er formand for Udsatterådet.

Der er to ansatte på job i værestedet, mens de frivillige er sendt hjem for at mindste risikoen for smittespredning.

Annonce

Få hjemløse

Samtidig forsøger de ansatte at finde frem til de hjemløse og udsatte, som har brug for hjælp. Mange af dem bliver ængstelige i sådan en situation, hvor hverdagen bliver vendt på hovedet, og de daglige væresteder pludselig er lukket.

- I forhold til de hjemløse har vi ikke så mange i byen lige nu, men nødherberget holder åbent, hvis nogen får brug det, fortæller Bjarne Dahlmann.

Netop nødherberget kan også komme i spil, hvis en hjemløs eksempelvis bliver syg, så vil vedkommende kunne være der, da der i øjeblikket ikke er nogen, som bruger nødherberget.

Annonce

Hjælp på landsplan

Samtidig fortæller Bjarne Dahlmann, at der på landsplan arbejdes på at hjælpe hjemløse og udsatte - blandt andet fra Rådet for Sociale Udsatte.

- Nu grænserne er lukkede, så kommer de ulovlige stoffer ikke ind i landet, og så kan det blive sværere for folk at få fat i det, de har brug for. Indsatsen i den forbindelse bliver samlet i de større byer, forklarer Bjarne Dahlmann.

For at modvirke ensomhed og utryghed har Landsforeningen for Væresteder oprettet et digitalt værested på Facebook, som for nuværende har 530 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce