Annonce
Sport

VB’er fandt ét lyspunkt efter nederlaget til AGF

AGF's Patrick Mortensen mod VB's Mads Greve. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Greve kaldte Vejle Boldklubs første halvleg i sæsonpremieren vanvittig dårlig.
Annonce

Aarhus: Mads Greve fandt kun ét lyspunkt, da han gjorde status efter Vejle Boldklubs sæsonpremiere i Superligaen:

- Dejligt igen at spille for mange mennesker. Det er vist det eneste positive, der er at sige om den kamp.

VB tabte 4-2 til AGF efter pauseføring til århusianerne på 2-0 foran cirka 7500 tilskuere i Aarhus.

Specielt i første halvleg var VB-mandskabet slemt på hælene, og Mads Greve tøvede ikke med at kalde de første 45 minutter vanvittig ringe.

- Vi formåede slet ikke at holde fast i bolden, vores pres fungerede ikke, og vi dækkede ikke godt nok op, sagde han.

Samtidig kom AGF alt for let til målene, og ifølge Mads Greve stod VB’erne ved et par af hjemmeholdets scoringer og sov.

- Det virkede nærmeste som om, at vi ikke rigtig var til stede.

Annonce

En skidt præstation

Efter pausen blev det efter Mads Greves vurdering bedre, og selvom VB tidligt i anden halvleg kom bagud med 3-0, lykkedes det vejlenserne at genskabe spænding, da først Raphael Dwamena og siden Juhani Ojala fik reduceret hjemmeholdets føring.

- Vi fik aldrig lagt det sidste pres, og det hele punkterede, da de kom på 4-2, sagde Mads Greve.

Det skete ved indledning af dommerens tillægstid, og den scoring lukkede kampen.

Generelt var der dog efter Mads Greves vurdering tale om en skidt præstation af VB-holdet.

- Det er meget, der skal rettes op på, for spiller vi på den her måde, kommer vi ikke til at vinde kampe, sagde Mads Greve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Her er de nyeste coronatal for Fredericia: Igen er kun få indbyggere konstateret smittet

Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Fredericia

FHK skal stække KIF's overtal: Det er ikke charmerende, men det er effektivt

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce