Annonce
VB

VB’er kom ind fra bænken og afgjorde lokalopgøret

Diego Montiel (i sort trøje) scorede begge mål, da VB vandt 2-1 i Fredericia. Foto: Søren E. Alwan
Diego Montiel kom tidligt på banen, da VB vandt 2-1 i Fredericia - på to mål af den tidlige indskifter.
Annonce

Fredericia: Diego Montiel begyndte på bænken, men endte dobbelt målscorer, da Vejle Boldklub fredag aften vandt 2-1 i Fredericia.

Efter en god halv time kom den svenske offensivspiller på banen i stedet for Thomas Gundelund.

Få minutter senere bragte han VB foran 1-0.

- Jeg tog chancen udefra, og da bolden ramte én af deres spillere, gik den ind uden chance for Fredericias-målmand, sagde Diego Montiel efter kampen.

Scoring nummer to kom et par minutter efter pausen, da Montiel sikkert sparkede et straffespark i mål.

- Det er normalt mig, som sparker straffesparkene, og jeg følte mig klar, sagde Diego Montiel.

Inden Montiel kom ind, var det aftalt, at enten Viljormur Davidsen eller Arbnor Mucolli skulle sparke, hvis VB fik et straffespark, men de fik altså ikke muligheden.

Generelt var Diego Montiel godt tilfreds med VB’s indsats.

- Vi kontrollerede kampen totalt indtil Fredericia scorede. Scoringen betød, at de kom længere frem og skabte nogle chancer, men heldigvis reddede Indy (VB-målmand Indy Groothouzien, red.) os, sagde Diego Montiel.

Annonce

Manglede i det fremadrettede spil

gså VB-træner Constantin Gâlcă var i det store hele tilfreds med indsatsen.

- I første halvleg spillede vi godt, og undervejs skabte vi chancer nok til at afgøre kampen, inden Fredericia scorede, sagde han.

Efter FC Fredericias scoring, som faldt efter en god times spil, kom vejlenserne til gengæld under pres.

- Det endte som en hård kamp. Vi mødte en god modstander, og selvfølgelig skete der noget med Fredericias spil efter reduceringen, sagde VB-træneren.

Constantin Gâlcă foretog en tidlig udskiftning, da han allerede efter en halv times tid tog Thomas Gundelund ud og sendte Diego Montiel ind.

- Vi manglede noget i det fremadrettede spil. Montiel er endnu ikke klar til at spille en hel kamp, og derfor begyndte han igen ude, sagde Gâlcă.

Fredag tabte Viborg 3-1 i Kolding, og derfor betyder VB-sejren i Fredericia, at vejlenserne nu ligger suverænt i spidsen for 1. division med 10 point til Viborg på andenpladsen og samme antal til rækkens treer, FC Fredericia.

- Der mangler stadig 11 kampe, og vi skal holde fokus på vores næste kamp. Jeg er selvfølgelig glad for sejren over Fredericia, men nu handler det om vores næste kamp, sagde Constantin Gâlcă.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Annonce