Annonce
Sport

VB kom tidligt bagud, men kæmpede sig til uafgjort

Tobias Mølgaard og VB ser nu frem til et par ugers superligapause, da der skal gøres plads til landskampe. Foto: Claus Bech/Scanpix Ritzau
Vejle Boldklub spillede søndag eftermiddag 1-1 i Farum mod FC Nordsjælland. En fair udgang på en lige kamp.
Annonce

Farum: Vejle Boldklub spillede søndag eftermiddag 1-1 ude mod FC Nordsjælland.

Hjemmeholdet kom tidligt foran på en straffesparksscoring, men midtvejs i første halvleg udlignede Wahid Faghir.

Generelt var der tale om en lige kamp, og uafgjort var en fair udgang på kampen.

VB-træner Constantin Galca foretog tre ændringer i forhold til den startformation, han brugte mod Randers FC. Juhani Ojala var tilbage efter en mindre skade og spillede fra start i stedet for Alexander Milosevic. På midtbanen fik Thomas Gundelund plads i stedet for Ylber Ramadani, og helt fremme spillede Lucas Jensen i stedet for Arbnor Mucolli.

Annonce

Miserabel indledning

VB fik en miserabel indledning på kampen. Allerede i tredje minut oversprintede Kamal-Deen Sulemana VB’s Mads Greve, og da målmand Indy Groothuizen blandede sig, begik han straffe. Mikkel Rygaard sparkede og scorede sikkert uden chance for Groothuizen.

I minutterne efter virkede VB-holdet lettere rystet, uden det dog lykkedes hjemmeholdet af udnytte usikkerheden.

VB kom efter 10-12 minutter bedre med og fik etableret noget spil på nordsjællændernes banehalvdel.

Og det kulminerede midtvejs i anden halvleg, da VB satte et fint angreb sammen. Jacob Schoop fik en bold i dybden, og han fandt Wahid Fagir, og den 17-årige angriber sørgede med sin første superliga-scoring for udligningen.

Den resterende del af første halvleg var en lige omgang uden de helt åbenlyse chancer.

VB havde flere udmærkede opløb, men den sidste eller næstsidste aflevering manglede den sidste præcision.

Annonce

VB begyndte bedst

Anden halvleg begyndte med en udmærket mulighed til VB. Tobias Mølgaard fik smidt et godt indlæg fra højre side, men Jacob Schoops afslutning blev blokeret til hjørnespark.

VB kom i løbet af de første fire-fem minutter til i alt tre muligheder, men ind ville kuglen ikke.

Det var dog VB som fortsat sad på kampen, og Allan Sousa sendte en fin afslutning af sted, som FC Nordsjælland-målmand Peter Vindahl Jensen halvklarede, og Wahid Faghir var tæt på at komme først på riposten.

FC Nordsjælland var dog ikke uden muligheder. Hjemmeholdet fik et par muligheder, da VB’erne forsvarsmæssigt klumrede i det.

Efterhånden som anden halvleg skred frem, overtog værterne mere og mere af spillet. Flere af VB’erne virkede trætte, og det gav mere plads til hjemmeholdet, som satte sig på kampen.

I slutfasen var FC Nordsjælland mest på bolden, men der faldt dog en mulighed af til Allan Sousa, hvis afslutning blev afrettet og gik forbi mål.

Der er nu to ugers pause i Superligaen på grund af landskampe. VB skal dog i kamp allerede på onsdag, når der er pokalfodbold på programmet. Da gælder det kampen i tredje runde mod Brabrand.

VB’s næste superligakamp ligger søndag 22. november, når Brøndby kommer en tur til Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce