Annonce
Sport

VB-matchvinder scorede tre mål - operation venter

Arbnor Mucolli var i en klasse for sig i VB's 4-1 sejr over FC Roskilde. Foto: Mette Mørk
Arbnor Mucolli scorede tre gange og lagde op til VB's fjerde mål, da VB vandt 4-1 over FC Roskilde.
Annonce

Vejle: Ingen over og ingen ved siden af Arbnor Mucolli, da Vejle Boldklub mandag aften slog FC Roskilde.

Hjemme på Vejle Stadion vandt VB med 4-1, og Arbnor Mucolli scorede tre af de fire mål og stod desuden for oplægget til det fjerde.

- Meget af vores spil foregik i min side, og det hjalp mig, sagde Arbnor Mucolli.

De to første mål faldt i første halvleg, da VB vendte 0-1 til 2-1, mens træffer nummer tre faldt på straffespark til slutfacit 4-1. Straffesparket blev begået mod Arbnor Mucolli selv, og normalt er Kjartan Finnbogason VB’s førsteskytte.

- Schoop spurgte, om jeg ville sparke, og selvfølgelig ville jeg det, og den var Kjartan med på, sagde Arbnor Mucolli, som placerede bolden midt i målet med målmanden sprællende ude i den ene side af målet.

Det er en såkaldt Panenka opkaldt efter den tjekkiske forsvarsspiller Antonin Panenka. som tilbage ved EM-slutrunden i 1976 scorede på den måde, da han stod med et afgørende spark, da finalen mellem Tjekkoslovakiet og Vesttyskland skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.

Arbnor Mucollis storebror Agon Mucolli har også scoret på den vis i VB-trøjen. Det gjorde Agon Mucolli i sin debut-kamp - en pokalkamp mod Middelfart.

Annonce

Kører på under 50 procent

Arbnor Mucolli har gang i en stærk halvsæson, og det er til trods for, at han efter egen vurdering kører på under 50 procent.

- Jeg har problemer med brok i lysken, og det betyder, at jeg i anden halvleg nok ikke løb helt så meget hjem, som jeg under normale omstændigheder burde, sagde Arbnor Mucolli.

Skaden kræver en operation, og sådan én skal Arbnor Mucolli igennem, men det sker først, når VB’s skæbne er afgjort.

- Derfor vil det være rigtigt godt for mig, hvis vi snart afgør det. Så er chancen for, at jeg bliver klar til næste sæson større, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce