Annonce
Sport

VB og offensivspiller taler sammen om forlængelse, men intet er på plads

Lucas Jensen har indtil videre spillet 37 kampe for VB og scoret tre gange. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lucas Jensens kontrakt med Vejle Boldklub udløber til årsskiftet. Hverken spiller eller klub afvise, at det ender med en forlængelse af samarbejdet.
Annonce

Vejle: Både Lucas Jensens helt nære og lidt fjernere fremtid  indeholder usikkerhedsmomenter.

En del tyder på, at Lucas Jensen ikke spiller, når Vejle Boldklub søndag møder Brøndby

I øjeblikket træner Lucas Jensen sammen med én af fysioterapeuterne, da han plejer en mindre hofteskade, han pådrog sig i pokalkampen mod Brabrand.

- Brøndby-kampen bliver nok uden mig. Jeg håber, at jeg fra mandag er med i træningen sammen med de andre, siger Lucas Jensen.

Træner du også med de andre efter juleferien?

- Det ved jeg ikke, svarer Lucas Jensen.

Lucas Jensens aftale med VB udløber, når 2020 bliver til 2021. Der er dialog mellem spiller og klub, og Lucas Jensen vil som udgangspunkt gerne blive i Vejle.

- Ret meget mere kan jeg vist ikke sige, lyder det fra Lucas Jensen.

Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, bekræfter, at Lucas Jensen og VB taler sammen om en eventuel forlængelse af samarbejdet, som begyndte for halvandet år siden, da Lucas Jensen kom til VB, efter hans aftale med Vendsyssel løb ud.

- Lucas Jensen har gjort det godt, og han har stort set været fast mand, siden han kom til klubben, siger Jacob Krüger.

26-årige Lucas Jensen har spillet 37 kampe for VB og har scoret tre mål.

Annonce

Lejespillere kommer retur

VB har en stribe spillere af sted på lejeaftaler, og en enkelt af dem, Tobias Sommer, er kommet retur, og nu kommer der yderligere to, Adama Fofana og Vitinho.

Tobias Sommer spillede efteråret på en lejeaftale i den islandske klub IF Grotta, men den islandske turnering stoppede før tid, og nu træner han med i Vejle.

Adama Fofana og Vitinho spillede hele 2020 på leje i finsk fodbold i klubben HIFK, og den finske turnering sluttede i begyndelsen af november.

Ifølge Jacob Krüger kommer de to i løbet af de nærmeste dage til Vejle og slutter sig til VB’s førsteholdstrup.

Hverken Tobias Sommer, Adama Fofana eller Vitinho kommer i kamp for VB på denne side af årsskiftet, da spillere kun må repræsentere én klub efter transfervinduets lukning.

- Vi tager senere stilling til, hvordan de står i forhold til at blive en del af vores trup i anden halvsæson, siger Jacob Krüger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Fredericia

Byrådsmedlem kritiserer styregruppe for nyt teater: - Det kom ud af den blå luft

Annonce