Annonce
Sport

VB's stime stoppet af to straffespark

Vejle Boldklub spillede en dårlig kamp og tabte hjemme på Vejle Stadion med 3-0 til Randers FC.
Annonce

Vejle: VB’s fine stime som ubesejret stoppede fredag aften.

Hjemme på Vejle Stadion tabte VB 3-0 til Randers FC efter 0-0 ved pausen.

Randers FC’s to første scoringer blev sat ind på straffespark og det sidste i dommerens tillægstid, og generelt var Randers FC klart bedst. Gæsterne spillede bedre og skabte mere end VB-holdet, og dermed var sejren fuldt fortjent.

Malte Amundsen og VB tabte til Randers fredag aften. Indsatsen lod meget tilbage at ønske. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

VB-træner Constantin Galca skiftede på to positioner i forhold til holdet, som i mandags vandt i Aalborg.

Kevin Yamga, som Galca flåede ud efter blot 20 minutter mod AaB, røg på bænken, og i stedet spillede Tobias Mølgaard. Og så var Juhani Ojala ude på grund af den forstrækning, som tvang ham fra banen i Aalborg og i stedet spillede Alexander Milosevic.

Annonce

Foregik på Randers-præmisser

Kampens indledning foregik på Randers FC’s præmisser. Gæsterne satte sig hurtigt tungt på spillet og efterlod ikke VB’erne ret meget plads. Randers FC var klart mest på bolden, og når VB’erne fik fat i den, blev det yderst sjældent til mere end én eller højest to afleveringer, inden den igen befandt sig på Randers-fødder.

Og Randers kom også i løbet af de første 15-20 minutter til et par store muligheder, men der manglede præcision.

Det trak op til en Randers FC-føring, men VB slap med skrækken.

Mod slutningen af første halvleg kom VB lidt bedre med, men overordnet set spillede VB en sløj første halvleg - én af de dårligste halvlege i sæsonen.

VB skabte stort set ingenting, mens Randers FC skabte rigeligt til en pauseføring på et par stykker.

Annonce

To straffe til gæsterne

Anden halvleg begyndte mere lige end den første.

Den resultatmæssige lighed fik dog en brat ende.

Cirka 10 minutter efter pausen kom gæsterne foran. Alexander Milosevic kantede én af Randers-spillerne i feltet, og umiddelbart vinkede dommer Jakob Kehlet spillet videre, og der var ingen protester fra Randers-folkene. Kehlet fik imidlertid en besked i øret fra folkene i VAR-vognen, og efter en tur ved den tv-skærm, som står placeret ved sidelinjen, pegede Kehlet på straffesparkspletten. Andre Rømer sparkede og bragte sikkert gæsterne foran med 1-0.

Scoringen tvang VB længere frem, og det klædte VB’s spil.

Tobias Mølgaard fik en skudmulighed, og Allan Sousa kom en anelse for sent til en stikning.

VB havde masser af boldbesiddelse, men det gav ikke udslag i store chancer.

I stedet blev kampen afgjort med lidt færre end 10 minutter igen.

For anden gang i kampen blev Randers FC tilkendt straffespark. Kampens andet straffespark var mere tydeligt end det første, da Leonel Montano havde arm på en afslutning mod VB-målet.

VB pressede for en reducering, men i stedet for en VB-scoring kom Randers FC yderligere foran, da Tobias Klysner i dommerens tillægstid kørte solo fra midten af banen og passerede en chanceløs Indy Groothuizen til slutfacit 3-0.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce