Annonce
Sport

VB's ungdomshold testede sig selv mod landshold

VB's U15-piger testede sig mandag af mod det færøske U17-landshold. Foto: Steen Petterson
VB's U15-piger er på træningslejr på Færøerne. Mandag aften testede de sig af mod det færøske U17-landshold og tabte med 5-0.
Annonce

Vejle: VB's U15-piger er på en bemærkelsesværdig tur til Færørerne disse dage. Egentlig skulle holdet have spillet en træningsturnering i Barcelona, men den blev aflyst på grund af corona.

I stedet sørgede holdets færøske træner, Bjarni Klein Olsen, for at planlægge turen sammen med truppens forældre, som har rejst 10.000 kroner til turen.

Mandag aften ventede en bemærkelsesværdig opgave på U15-holdet, som stod over for det færøske U17-landshold på nationalstadionet i Thorshavn.

Efter en halv time var stillingen fortsat 0-0, men herefter tog hjemmeholdet tyren ved hornene og endte med at vinde 5-0.

- Vi kunne godt mærke, at vi var mere nervøse end normalt, og at det var stort at spille på deres nationalarena, men samtidig var det også med til at sætte os mere op. Vi var meget imponerede af det færøske landshold. De spillede fysisk, men var samtidig også utroligt positive og imødekommende overfor os. Det er ikke altid, vi oplever det i den hjemlige række, siger Josefine Dupont Christensen, årets U15-spiller i VB.

Hun glæder sig over den specielle tur.

- Det har været fantastisk. Programmet har været godt. Vi har både spillet en masse fodbold og samtidig også fået set den smukke natur og ikke mindst oplevet kulturen heroppe, siger hun.

VB spillerne vender hjem i denne uge.

Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce