Annonce
VB

VB-spillerne holdes fortsat hjemme

Arbnor Mucolli og VB nåede én kamp hjemme på Vejle Stadion, inden coronakrisen lagde fodbolden ned. Arkivfoto: Morten Pape
Coronakrisen gør ondt, men Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub, kan ikke sige, hvad den præcis koster klubben.
Annonce

Vejle: Der er i øjeblikket ingen udsigt til, at VB-spillerne returnerer til træningsbanen.

Forsamlingsforbuddet gælder til 10. maj, og indtil da bliver der ingen fælles træning for den samlede trup, og der er ifølge Henrik Tønder ingen planer om, at spillerne begynder at træne i mindre grupper, som det sker i enkelte andre klubber.

- Vi har ikke taget stilling til, om det kommer til at ske hos os, siger Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub.

Spillerne er sammen med stort set alt andet personale i VB hjemsendte. Henrik Tønder er sammen med klubbens økonomichef de eneste blandt de VB-ansatte, som går på arbejde.

10 udsatte VB-kampe

Forsamlingsforbuddet, som betyder, at forsamlinger på flere end 10 mennesker er forbuddet, gælder til 10. maj. Dermed er 10 VB-kampe indtil videre udsat:

15/3, VB-Næstved
22/3, FC Fredericia-VB
29/3, VB-Skive
2/4, Kolding IF-VB
8/4, VB-Hvidovre
12/4, Næstved-VB
19/4, VB-FC Fredericia
23/4, HB Køge-VB
30/4, VB-FC Roskilde
10/5, Vendsyssel-VB

Annonce

Forretningen ligger stille

I øjeblikket er planen, at turneringen genoptages i slutningen af maj og afsluttes cirka to måneder senere.

Det var ét af de tre scenarier, som Divisionsforeningen tidligere lancerede, mens de to øvrige er taget af bordet.

De to scenarier handlede om en genoptagelse af turneringen henholdsvis primo og medio maj, og de røg i skraldespanden, da regeringen forlængede forsamlingsforbuddet til 10. maj.

Dermed ligger forretningen endnu en rum tid stille hos VB og landets øvrige fodboldklubber.

- I øjeblikket arbejder vi sammen med bestyrelsen på at tage alle de forholdsregler, vi kan, i forhold til at få klubben bedst muligt igennem, og så forberede os på det, som venter os, siger Henrik Tønder.

Annonce

Giver en økonomisk bets

Coronakrisen rammer set alle virksomheder økonomisk, og landets fodboldklubber er bestemt ikke undtaget.

Henrik Tønder vil dog ikke ud i spekulationer i forhold til, hvad coronakrisen koster VB, men den gør ondt.

- Det er svært at sige noget præcist i forhold til dét, siger VB-direktøren og fortsætter:

- Fremadrettet får det betydning for os, at der blandt vores kunder er mange, som rammes økonomisk, og har de ingen indtægter, rammer det også os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce