Annonce
Sport

VB tager de bedste med til Hobro

Der bliver ingen fridag til anfører Jacob Schoop og de øvrige stamspillere, når VB onsdag aften træder ind i pokalturneringen. Arkivfoto: Mette Mørk
VB må undvære brasilianeren Luis Henrique i tre-fire uger, da han har pådraget sig en muskelskade.
Annonce

Vejle: Det bliver de velkendte ansigter, som onsdag kommer i kamp, når Vejle Boldklub træder ind i pokalturneringen.

Det gør VB i anden runde, og det sker med en udekamp mod superliga-nedrykker Hobro.

Normalt giver pokalkampe anledning til at sende spillere fra andet – og nogle gange tredje – geled i kamp, men VB-træner Constantin Galca bruger stort set udelukkende førsteholdstruppen.

Eneste anden spiller, som muligvis kommer i kamp, er U19-spilleren Oliver Prostgaard.

- Vi vil gerne langt i pokalturneringen, og samtidig findes der spillere i vores trup, som trænger til kampe, siger VB-træner Constantin Gâlcă.

Det drejer sig blandt andre om reservemålmand Alexander Brunst, som kom i sommerens transfervindue, forsvarsspilleren Alexander Milosevic, som ligeledes kom i sommerens vindue og har siddet en del på bænken.

Samtidig kan Kevin Yamga få sin første kamp i VB-trøjen. VB hentede franskmanden for et par uger siden, og mod Hobro finder han for første gang vej til kamptruppen.

Annonce

Tre er med landshold

Constantin Gâlcă ønsker ikke på forhånd at afsløre holdet, men det ligger imidlertid fast, at brasilianske Luis Henrique ikke kommer på banen. Han har pådraget sig i en muskelskade i sit ene ben, og Gâlcă forventer, at Henrique er ude tre-fire uger.

Heller ikke Lucas Jensen og Matthew Briggs kommer i kamp, da de fortsat er ude med skader. Constantin Galca vil ikke gætte på, hvornår de er klar igen, men han tvivler på, at de er til rådighed, når Superligaen genoptages efter den igangværende pause på grund af landskampe.

VB mangler desuden Juhani Ojala, Viljormur Davidsen og Arbnor Mucolli, som er af sted på landsholdsopgaver.

- Det er heldigvis færre spillere, end jeg frygtede, vi skulle undvære, siger VB-træneren.

VB-truppen

Vejle Boldklubs trup til pokalkampen mod Hobro består af disse spillere: Indy Groothuizen og Alexander Brunst (målmænd). Malte Amundsen, Thomas Gundelund, Mads Greve, Alexander Milosevic, Tobias Mølgaard, Kevin Yamga, Oliver Provstgaard, Saeid Ezatolahi, Ylber Ramadani, Jacob Schoop, Lundrim Hetemi, Raphael Dwamena, Diego Montiel, Wahid Faghir, Leonel Montano og Allan Sousa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce