Annonce
Sport

Se højdepunkterne: VB vandt fortjent efter grim forskrækkelse

Arbnor Mucolli scorede tre gange, da Vejle Boldklub mandag aften vandt med 4-1 over FC Roskilde.
Annonce

Vejle: Vejle Boldklub vandt mandag aften fortjent med 4-1 over bundholdet FC Roskilde.

Gæsterne gav dog VB en grim forskrækkelsen, da de allerede efter fem minutter kom foran med 1-0, men på to scoringer af Arbnor Mucolli kom VB foran, inden den første halve time var rundet. Fem minutter inden halvtid gjorde anfører Jacob Schoop det til 3-1.

I anden halvleg blev Arbnor Mucolli tremålsskytte, da han udnyttede et straffespark begået mod ham selv.

VB-træner Constantin Galca foretog to ændringer til kampen. Efter to kampe blandt indskifterne fandt Kjartan Finnbogason atter vej til startopstillingen, og så var målmand Indy Groothuizen klar igen og overtog pladsen i kassen fra Thomas Hagelskjær.

Annonce

Kom tidligt på arbejde

Der gik ikke mange minutter, inden Indy Groothuizen måtte hive bolden ud af nettet. I femte minut kom gæsterne foran efter ikke alt for overbevisende forsvarsspil i VB’s venstre side.

Bolden endte hos gæsternes Monday Bassey Etim, der fra en god position i feltet udplacerede Groothuizen.

Arbnor Mucolli var den store profil, da VB hjemme slog FC Roskilde. Foto: Mette Mørk

En grim indledning for VB-holdet, som på Vejle Stadion efter coronapausen har haft en grim vane med at indkassere mål i første halvleg.

VB fik dog hurtig greb om spillet, og efter et kvarters tid kom udligningen. VB fik sat et fint angreb sammen, og efter lidt småspil endte bolden hos Arbnor Mucolli, som scorede sikkert.

Derefter sad VB på kampen, og FC Roskilde formåede kun ganske få gange at få sat noget sammen på VB’s banehalvdel.

Og helt ifølge spillets gang kom VB foran med 2-1. Det skete efter en halv times tid, og igen kom Arbnor Mucolli på måltavlen, og igen havde Diego Montiel næstsidste fod på bolden. Arbnor Mucolli modtog kuglen på kanten af straffesparksfeltet, og han sparkede den i kassen uden chance for Conrad Kromann i Roskilde-målet.

VB var i fin kontrol, og cirka fem minutter inden pause kom scoring nummer tre. Arbnor Mucolli stod for forarbejdet til scoringen, der blev sat ind af anfører Jacob Schoop, der nærmest trampede bolden i mål.

Annonce

Blev tremåls-skytte

VB kom fint ud til anden halvleg og havde fuld kontrol over kampen.

De første 15-20 minutter blev det til et par udmærkede muligheder, som dog ikke førte yderligere scoringer med sig.

Indskiftede Malte Amundsen fik smidt et godt indlæg af sted, men inde foran gæsternes mål manglede der lige det sidste, og kort efter stod Arbnor Mucolli pludselig helt alene med Roskilde-målmanden, men det virkede som om, at Mucolli ikke helt opdagede, hvor fri han var, og derfor blev der aldrig sendt en ordentlig afslutning af sted.

Kort efter fik Arbnor Mucolli en endnu større mulighed, da han kom fint igennem og forsøgte at løfte bolden over målmanden, men den fik for meget og gik over mål.

Indskiftede Lucas Jensen fik chancen for at score VB-mål nummer fire, da Finnbogason spillede han fri.

Mål nummer fire kom dog kort efter. Arbnor Mucolli blev klodset nedlagt i FC Roskildes straffesparksfelt, og dommer Chris Johansen pegede korrekt mod pletten.

Normalt sparker Kjartan Finnbogason VB’s straffespark, men det lignede, at Finnbogason efter en kort rådslagning lod Arbnor Mucolli selv sparkede og får muligheden for scoringer nummer tre.

Og Arbnor Mucolli scorede sikkert og fjernede dermed den sidste lille tvivl om udfaldet, og de sidste minutter skulle bare gå.

VB spiller igen fredag, når det gælder udekampen mod Vendsyssel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce