Annonce
Sport

VB videre efter drama - Sousa så rødt i første halvleg

Kevin Yamga scorede begge VB's mål i pokalkampen i Brabrand. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
To redninger af Alexander Brunst i den afgørende straffesparkskonkurrence sendte VB videre til pokalturneringens fjerde runde.
Annonce

Brabrand: Vejle Boldklub tog den længst mulige vej til pokalturneringens fjerde runde.

Onsdag aften måtte tredjerunde-kampen mod Brabrand igennem forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, inden VB kom videre.

Og det var med nød og næppe, VB fremtvang den forlængede spilletid. Det skete med Kevin Yamgas udligning til 2-2 - en udligning som faldt i tillægstiden femte minut.

I straffesparkskonkurrencen snuppede målmand Alexander Brunst to af århusianernes fire første spark, og da VB scorede på sine fire første, var konkurrencen slut, inden de femte sparkere kom til.

Annonce

Sousa med mod Brøndby

Sejren betyder ikke kun, at VB er med, når der torsdag aften trækkes lod til fjerde runde.

Sejren betyder også, at VB har Allan Sousa med i superliga-kampen mod Brøndby. Sousa røg nemlig ud i Brabrand, og mens Superligaen og pokalturneringen som udgangspunkt kører hvert sit karantænesystemet, finde der en enkelt undtagelse. Den er, at karantæne efter røde kort skal afsones i Superligaen, hvis et hold ryger ud af pokalturneringen.

Det gjorde VB ikke, og derfor er Allan Sousa med, når superligaen genoptages efter den igangværende pause, mens han står over i næste pokalkamp.

Allan Sousa blev smidt ud et par minutter inde i første halvlegs tillægstid efter en batalje med Brabrands Mahamadouba Conte. Dommer Peter Kjærsgaard stak hver af de to en advarsel, og da Sousa få minutter tidligere havde fået én, var det afgang.

Det er anden gang, Peter Kjærsgaard smider Sousa ud, da Kjærsgaard også gjorde det i forrige sæson, da VB hjemme mødte Brøndby.

Annonce

En dårlig dag for VB

Peter Kjærsgaard og VB er sjældent nogen god cocktail, og det illustrerede onsdagens kamp på glimrende vis. Der kan dog intet indvendes mod udvisningen af Sousa, da den udelukkende falder tilbage på én person; brasilianeren selv.

Og Peter Kjærsgaard bar heller ikke ansvaret for, at VB spillede en skidt kamp.

- En dårlig dage, konstaterede VB-træner Constantin Calca efter kampen, og ingen følte grund til at indvende noget som helst mod den påstand.

Spillet hang slet ikke sammen, og i perioder mindede flowet om en håndboldkamp. Det spil, som har sikret VB 14 point i Superligaen, var simpelthen ikke til at få øje på i Brabrand.

- Vi spillede ikke godt. Fra begyndelsen manglede der fokus, og når det mangler, kan vi tabe til alle hold, sagde VB-træneren.

I første halvleg, mens holdene spillede 11 mod 11, var der ifølge Galca masser af plads, men den blev bare ikke udnyttet.

- Vi spillede for langsomt og fik aldrig flyttet bolden fra side til side, sagde han.

Derfor endte VB’s opgør mod et ganske ordinært 2. divisionshold som en lige affære, som bestemt lige så godt kunne være faldet ud til hjemmeholdets fordel.

Men takket være Kevin Yamgas to træffere - Yamga som sammen med de to backs, Tobias Mølgaard og Malte Amundsen, og målmand Alexander Brunst var VB’s bedste - gik det anderledes.

Brabrand-VB 4-6 (ordinærkamp 2-2)

Pokalturneringen, 4. runde

Mål: 0-1 Kevin Yamga (28.), 1-1 Anton Søjberg (42.), 2-1 Anton Søjberg (81.), 2-2 Kevin Yamga (90.).

Straffesparkskonkurrencen: 0-1 Diego Montiel, 1-1 Kasper Nygaard, 1-2 Mads Greve, 2-2 Malte Boesen, 2-3 Alexander Milosevic, Frederik Jørgensen brænder, 2-4 Kevin Yamga, Anton Søjberg brænder.

VB (4-1-2-3): Alexander Brunst - Tobias Mølgaard, Alexander Milosevic, Matthew Briggs (Mads Greve, 91.), Malte Amundsen – Lundrim Hetemi (Luis Henrique, 83.) - Diego Montiel, Allan Sousa - Lucas Jensen (Ivan Repyakh, 75.), Leonel Montano (Jacob Schoop, 58.), Kevin Yamga.

Advarsler: Alexander Milosevic, VB (36.), Allan Sousa, VB (45. og 45.), Mahamadouba Conte, Brabrand (45.), Michael Kærgaard, Brabrand (58.), Frederik Jørgensen, Brabrand (63.), Jacob Schoop, VB (84.), Mike Kaljo, Brabrand (88.), Kevin Yamga, VB (97.), Ivan Repyakh, VB (109.), Kasper Nygaard, Brabrand (120.).

Udvisning: Allan Sousa, VB (45.).

Dommer: Peter Kjærsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce