Annonce
Sport

VB viser tegn på bedring

VB spiller tirsdag aften i Køge. Det gælder sæsonens anden udekamp mod HB Køge - den første sluttede 0-0. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Vejle Boldklub møder tirsdag aften ude HB Køge, og det bliver VB-holdets første kamp i 2020 på kunstgræs.
Annonce

Vejle: Coronapausen gjorde intet godt for Vejle Boldklub.

Både spille- og resultatmæssigt kom VB-holdet slingrende i gang efter det næste tre måneder lange afbræk i turneringen, men på det seneste spores bedring.

10 point i de seneste fire kampe indikerer, at VB er tilbage med kurs mod Superligaen.

- Mod Fredericia spillede vi vores bedste kamp efter coronapausen. Vi havde flere gode offensive aktioner, og så stod vi kompakt og gav ikke ret meget plads væk, siger VB-træner Constantin Gâlcă.

Det er samme opskrift, som tirsdag aften skal bringe VB et skridt nærmere Superligaen. Det gælder udekampen mod HB Køge, som VB går ind til med et forspring på otte point til Viborg på andenpladsen.

- Vi er blevet bedre end i de første kampe efter pausen, og vi skal fortsat blive bedre. Vi ligger godt, men der venter os svære kampe, siger VB-træneren.

Kampen mod HB Køge er VB-holdets fjerde i løbet af 10 dage, og i modsætning til de tre øvrige og for den sags skyld alle de forudgående i 2020 spilles tirsdagens kamp på kunstgræs.

VB's kampe

Afstanden mellem VB og Viborg i toppen af 1. division er otte point. Der mangler seks runder, og slutprogrammet for de to klubber ser således ud:

Tirsdag 30. juni

HB Køge-VB

Næstved-Viborg

Mandag 6. juli

VB-FC Roskilde

Viborg-Nykøbing FC

Fredag 10. juli

Vendsyssel-VB

Fremad A-Viborg

Tirsdag 14. juli

VB-Nykøbing FC

Viborg-Vendsyssel

Søndag 19. juli

VB-Viborg

Lørdag 25. juli

Fremad A-VB

Viborg-Kolding IF

Skiftet fra almindelig græs til kunstgræs er ikke noget, spillere normalt bryder sig om, og på grund af det sammenpressede kampprogram er VB’ernes forberedelser til HB Køge-kampen foregået på almindelig græs.

- Mange spillere bryder sig ikke om kunstgræs, når de ikke er vant til det, men vi skal optræde professionelt, selvom underlaget er hårdere for spillerne end det, de kender, siger Gâlcă.

Annonce

VB er fortsat uden to

VB har i forbindelse med de seneste kampe skiftet op mod en håndfuld spillere ud fra kamp til kamp.

Om det også sker til HB Køge-kampen ønsker Constantin Gâlcă ikke at røbe.

Dog ligger det fast, at VB-træneren har de samme spillere til rådighed, som han havde til lørdagens lokalopgør mod FC Fredericia.

VB må nemlig fortsat undvære Tobias Mølgaard og Lucas Jensen.

Tobias Mølgaard døjer med en overbelastningsskade, mens Lucas Jensen er ude på grund af den lyskenskade, han pådrog sig, da VB for to en halv uge siden spillede i Kolding.

Lucas Jensen er tilbage på træningsbanen, og forventningen er, at han er klar til at træde ind i truppen til VB’s næste kamp, mandag 6. juli mod FC Roskilde.

Det er mere tvivlsomt, om Tobias Mølgaard bliver klar til den kamp.

VB’s formodede startopstilling til kampen mod HB Køge.VB-indskifterne vælges blandt disse: Thomas Hagelskjær (målmand). Malte Amundsen, Alexander Jensen, Mads Lauritsen, Lundrim Hetemi, Sergiy Gryn, Adam Jakobsen og Leonel Montano.Skader: Tobias Mølgaard og Lucas Jensen.Karantæner: Ingen.Dommer: Sebastian Aagerup.


Vi er blevet bedre end i de første kampe efter pausen, og vi skal fortsat blive bedre. Vi ligger godt, men der venter os svære kampe.

Constantin Gâlcă, VB-cheftræner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Elton John bliver hyldet med særlig mønt

Fredericia

Døgnrapporten: Bil fik knust rude og fik sparket sidespejle af

Annonce