Annonce
Fredericia

Vedvarende regn testede hal-reparationer: Vand giver nu ikke længere bøvl i hal på Kirstinebjergskolen

Det skulle gerne være slut med at stille spande op i hallen på Kirstinebjergskolen. Hallens tag er nu repareret for utætheder. Privatfoto
Hallen på Kirstinebjergskolen afdeling Haveplads har været ramt af problemer med et utæt tag. Det skulle nu være fikset.

Fredericia: Endelig ser det ud til, taget er tæt i hallen på Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej.

Hallen har siden sommer haft store udfordringer med et utæt tag, som betød, at hver gang sluserne åbnede over Fredericia, regnede det ind i hallen, som foruden at blive brugt til skolelevernes idræt lejes ud til blandt andet gymnastikforeninger.

En af dem er gymnastikforeningen G94, som adskillige gange har oplevet, det enten havde regnet ind eller regnede ind, når gymnasterne skulle bruge hallen. Det var dog ikke så let at finde årsagen - eller årsagerne til utætheden. Derfor har det taget tid. Men nu er løsningen fundet. Der var nemlig to problemer - hvoraf især den første gav bøvl.

- Vi har repareret inddæmningen, som var utæt på grund af bevægelser i tagkonstruktionen, fortæller leder af ejendomsafdelingen i Fredericia Kommune Jacob Degn Larsen.

Annonce

Regn testede reparationer

Det andet problem var mindre, men gav ikke desto mindre også vand ind i hallen.

- Vi fandt også et ovenlys med vand i. Det blev fikset. Det er en typisk skade, hvor glasset krakelerer. Det er typisk en raketpind, der har været på spil. Det kan vi ikke være sikre på her, men vi skaden ser vi jævnligt efter nytår, fortæller Jacob Degn Larsen.

Ifølge ham skulle der nu være god chance for at kunne dyrke idræt uden at blive våd eller glide i en vandpyt i hallen.

- Det regnede meget sidste weekend og i sidste uge, og der har det været helt tæt. Det ser ud til at have løst problemet, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Annonce